Kom i gang med ejendomsinvestering

Ejendomsinvestering

Ejendomsinvestering omhandler, at du investerer i lejligheder, som du ikke selv har tænkt dig at bo i. Derimod er tanken bag ejendomsinvestering, at:

  • Du vil udleje til privat beboelse eller erhverv
  • Istandsætte ejendommen og sælge den igen

Hvad skal jeg tænke over, inden jeg starter med ejendomsinvestering?

Alle kan som udgangspunkt investerer i ejendomme, men det kræver selvfølgelig en vis kapital.

Ejendomsinvestering anses generelt for at være en relativ sikker investeringsmulighed, da ejendomsmarkedet er markant mere stabilt end for eksempel aktiemarkedet.

På aktiemarkedet kan du opleve store udsving, men også et større potentiale end du kan opleve ved at investere i ejendomme. Derimod er der mindre udsving i ejendomsinvestering.

Ejendomsinvestering kræver mere startkapital end aktier, og derfor kan dette skabe en indgangsbarriere på markedet.

Indtægten fra din ejendomsinvestering vil ofte komme fra lejeindtægt ved udlejning af ejendommen. Som regel stiger ejendomspriserne også, hvilket fremadrettet vil give dig en værdistigning, når du sælger ejendommen igen.

Din investering vil heller ikke blive påvirket direkte af prisændringerne på markedet, fordi din lejer betaler fast leje hver måned.

Hvordan finansierer jeg min ejendomsinvestering?

De fleste finansierer ejendomsinvesteringer via lån. For at banken vil låne dig penge, kræver det et indblik i ejendommens drift i form af lejeindtægter og driftsudgifter.

Har du fundet en ejendom, som du gerne vil investere i, kan du få oplysninger om ejendommens driftsomkostninger samt afkast her på Ejendomstorvet. Du skal blot klikke ind på en investeringsejendom. Du kan også altid kontakte den tilknyttede erhvervsmægler, der har indgående kendskab til ejendommen. Se udvalget af vores mæglere her.

Det er særligt driftsudgifter og afkast, som banken er interesseret i, når de skal vurdere om de vil låne dig penge eller ej. Husk også, at der er forskel på villigheden fra bank til bank, ligesom du også kan overveje at fordele dine lån mellem flere forskellige banke for at du kan blive ejendomsinvestor.

Hvilke typer af investeringsejendomme findes der? Og hvilken ejendomsinvestering bør jeg starte med?

Der findes flere forskellige grupper, som ejendomme til investering kan inddeles i. Hver gruppe har hver deres potentiale og hver deres fordele.

Typisk set vil ældre ejendomme være mest interessante for mindre, private ejendomsinvestorer, da priserne er lavere end nyere ejendomme. Du skal dog være opmærksom på, at ældre ejendomme vil kræve renoveringer og løbende vedligeholdelse, som også kan være en kostbar affære.

Har du derimod en større kapital, og ønsker du at bruge minimal tid på din investering, så er nyere ejendomme at foretrække.

Udlejningsejendomme

Som navnet antyder, er formålet med en udlejningsejendom at udleje den. Du kan udleje din ejendom ud til private eller som erhvervsejendom eller erhvervslokaler. Dog bør du undersøge den specifikke ejendom i forhold til, om der er nogle forbehold i forhold til udlejningsformål for ejendommen.

Boligudlejningsejendomme

Formålet med en boligudlejningsejendom er at udleje den til privatpersoner, der skal benytte ejendommen til boliger.

Her vil du typisk købe lejlighederne i ejendommen og herefter udleje dem til private boliger.

Denne ejendomsinvestering er ofte en god investeringsmulighed, hvis du er ny på markedet og står overfor din allerførste ejendomsinvestering

Projektejendomme og udviklingsejendomme

Denne type ejendomsinvestering kræver både tid og kapital, men til gengæld kan du forvente et rigtig godt afkast på sig ved denne form for investeringsejendomme.

Formålet med projektejendomme, der også kaldes udviklingsejendomme, er, at du køber en bygning, der enten skal rives ned eller istandsættes. Det kan også være en ejendom, der skal omdannes til privat bolig eller erhverv.

Når du er færdig med at udvikle ejendommen, kan du enten sælge den videre til en højere pris eller beholde ejendommen og få afkast i forbindelse med at ejendommen kan udlejes til et større beløb end inden den blev genopbygget eller istandsat.

Gode råd til en bedre vurdering af ejendommen

Der er mange forskellige faktorer der spiller ind, når du skal vurdere om ejendommen er en god eller dårlig investering. Investering er altid forbundet med en risiko, og selvom denne risiko er meget mindre end ved handel med aktier, så er den selvfølgelig stadig til stede.

Derfor kan du med fordel indtænke ejendommens beliggenhed og tidshorisont ind i din beslutning om, hvorvidt du skal investere i en specifik ejendom eller ej.

Beliggenhed

Det kan være en fordel at investere i en ejendom, der har en beliggenhed tæt på, hvor du selv bor. Årsagen er, at det ganske enkelt er lettere at administrere ejendommen, når du nemt og hurtigt kan komme frem og tilbage mellem din ejendomsinvestering og din egen private bolig.

Du kan også overveje, om din ejendomsinvestering skal ligge i en storby eller en provins. Selvom tilflytningen oftest er størst i storbyerne og der ses også meget nybyggeri i studiebyer såsom København og Århus, betyder det ikke, at du nødvendigvis finder den største indtjening i disse byer.

Det er ofte billigere at komme ind på ejendomsmarkedet udenfor de store byer, og derfor vil afkastet som udgangspunkt også være større. Dog er det også vigtigt at tænke på, at det kan være mere svært at finde en lejer udenfor storbyen end i storbyen.

Byudvikling

Det kan være svært at vurdere byudviklingen og markedet, da potentialet kan ændre sig relativt hurtigt. Derfor kan du nemt tro, at et område er attraktivt, men efter en hændelse eller episode i området, kan denne vurdering udvikle sig i en negativ retning.

Forbedring af struktur eller positive hændelser kan derimod være med til at et område kan udvikle sig positivt.

Det er optimalt at investere i en ejendom i et område, som ikke er toppet endnu. Det er svært at spå om fremtiden, men hvis der du kan med fordel undersøge følgende tendenser og planer, da de ofte vil påvirke området enten positivt eller negativt:

  • Planer om mere eller mindre infrastruktur
  • Åbning eller lukninger af skoler i området
  • Til- eller fraflytning af arbejdspladser

Du kan også med fordel klikke dig ind på vores markedsindex, hvor du kan se den nuværende og tidligere tendens for markedet, særlige områder med mere.

Tidshorisont

Ejendomsinvestering er en langsigtet investeringsform. Vil du have en hurtig investeringsform, er aktier nok mere aktuelt.

Anbefalingen er, at du gerne skal vente minimum fem år med at sælge din ejendom, da afkastet ellers vil være for lave, mens transaktionsomkostningerne vil være for høje.

Husklagenævnet og dets betydning for ejendomsinvestering

Husklagenævnet har sættet en stopper for, at du som lejer kan hæve prisen på huslejen til uhørte priser. Dog findes der enkelte undtagelser til reglerne om husklagenævnet og deres forståelse af, hvad markedslejen egentlig er.

Er din ejendom bygget efter 1992 – eller har du foretaget en gennemrenovering (og ikke blot en istandsættelse) af ejendommen, kan du med fordel udleje ejendommen med en fast lejekontrakt eller til AirBnB uden at frygte for repressalier fra Husklagenævnet.

Læs mere om lejeloven her.

Hvad er fordelene ved ejendomsinvestering

Leder du efter en langsigtet investeringsform, er ejendomsmarkedet en interessant mulighed.

Når du har investeret i en udlejningsejendom, vil du beholde din indtjening, selvom der sker et fald i huspriserne. Derfor har du et fast afkast, og du vil ikke opleve store udsving i værdien på samme måde som det oftest ses ved aktier, der kan have mange store udsving på kort tid.

Ejendomme giver dig også en mere stabil investering og indtjening end aktier og obligationer gør, fordi folk altid har brug for et tag over hovedet og et sted at bo – uanset om der er højkonjunktur eller lavkonjunktur.

Historisk set har ejendomsinvesteringer også givet et større afkast end man set på det gennemsnitlige afkast på aktiemarkedet.

Hvad er ulemperne ved ejendomsinvestering

En af de største ulemper ved ejendomsinvestering er, at det kan være svært at skaffe kapital og finansiering til at begynde med ejendomsinvestering og komme ind på ejendomsmarkedet.

En anden ulempe er, at der selvfølgelig er forbundet risici ved ejendomsinvesteringer – fx kan du risikere at blive tvunget til at sælge på et tidspunkt, der ikke er gunstigt for dig og din investering. Dette eventuelt føre til et stort tab afhængig af din investering.

Hvordan finder jeg den rigtige ejendom at investere i?

Første skridt for at finde en god ejendom at investere i er, at se hele vores udvalg her på Ejendomstorvet.

Du kan med fordel benytte vores søgefunktion og filter-funktion for at afgrænse din søgning, så de viste investeringsejendomme passer dine ønsker.

Skal jeg vælge ejendomsinvestering eller aktier og obligationer?

Ejendomsinvestering er en god måde, hvorpå du kan få din formue til at stige. Ejendomsinvestering er i konkurrence med aktier og obligationer, og derfor skal du også tage stilling til følgende:

  • Er der risiko for, at du skal bruge pengene inden for en overskuelig fremtid? I så fald bør du vælge aktier med fast løbetid eller aktier, der er tilpas likvide til, at du kan trække dig ud.
  • Er du nervøs for, at dine aktier kan stige og falde hele tiden – og har du en tendens til at handle for meget? Så bør du vælge ejendomsinvestering eller obligationer i stedet for.
  • Er du snart på vej på pension? Jo kortere tidshorisont du har, desto mindre risiko bør du også acceptere i din investering. Her kan du købe aktier med lav indeks fremfor at placere dine penge i udvalgte virksomheder med en væsentlig større risiko som følge.

Vi anbefaler altid, at du kontakter en økonomisk rådgiver, inden du kaster dig ud i investeringer.

Fraværet der faldt efter en fyring – når sygefravær smitter

Indlægget er oprindeligt skrevet og bragt af Godt Arbejdsliv.

“Det hjalp gevaldigt på de andres sygefravær, da vi fyrede den ene af dem, der havde højt fravær.” (Leder af en mindre ITvirksomhed)

Men hvorfor? Når sygefravær smitter, skyldes det ikke altid, at sygdomme gives videre. Det gør kultur også.

Den pågældende medarbejder havde mange sygedage og især enkelte dage i forbindelse med weekenden. Særligt hendes nærmeste kollega havde samme tendens: mandagssyge som ofte bredte sig til tirsdag.

Når sygefravær kan smitte, kan det selvfølgelig være rent bakteriologisk. Men det kan i lige så høj grad være kulturelt.

Det var tilsyneladende tilfældet i en af de virksomheder, jeg rådgiver i projekt Sund ITledelse: Der havde bredt sig en kultur om, at det er ok at melde sig syg. Så kan man måske arbejde lidt hjemmefra sofaen, mens man er sygemeldt, men der forventes ikke det store af en.

Når fraværet ikke skyldes sygdom

I den pågældende virksomhed havde ledelsen en klar fornemmelse af, at en stor del af fraværet ikke skyldtes sygdom. Samtidig er de en lille virksomhed, der ikke kan løfte to fuldtidslønninger, når der kun produceres halv tid. Derfor måtte der gøres noget.

Efter en del overvejelser besluttede ledelsen at afskedige den ene af de to medarbejdere, der havde særligt højt fravær. Og samtidig gøre det klart overfor resten af virksomheden, at det høje fravær var en væsentlig årsag til, at hun ikke skulle arbejde hos dem mere.

Samtidig blev der skabt klare aftaler om, hvornår man melder sig syg. Og at man ikke arbejder fra sofaen, hvis man har meldt sig syg. Denne klarhed kan i sig selv gøre det lettere for medarbejderen at vurdere, om hun nu bør blive hjemme eller tage på arbejde.

Sygefraværet faldt efter fyringen

Forleden samlede vi så op på, hvad ledelsen handlinger har medført; sygefraværet er faldet markant hos de andre medarbejdere. Ikke kun hos den anden kollega. Stemningen er også (ifølge ledelsen) blevet meget bedre. Hvordan kan det nu være? Er de andre bare på magisk vis blevet mindre syge? Eller er de nu bange for at melde sig syge, selvom de er det, af frygt for en fyring? Hvis ledelsen har sat et skræk i livet hos de andre ved at fyre en, der har været syg, så bør stemningen jo ikke blive bedre?

Stemningen der steg efter en fyring

Den dårlige stemning kan være en bivirkning, hvis fraværskulturen begynder at tage en negativ retning. Hvis nogle af medarbejderne slipper afsted med at give sig selv gratis fridage i form at “sygedage”, påvirker det unægteligt de medarbejdere, der stadig har en rimelig arbejdsmoral. Og som derfor tager på arbejde, selvom de måske skranter lidt. Og det er mandag. Begge parter får stadig deres fulde løn, så kan det virkelig betale sig at komme på arbejde? Retfærdighed er en af de faktorer, der i høj grad kan påvirke stemningen og arbejdsmiljøet i en virksomhed.

Derfor kan et “sygefravær” påvirke mere, end det direkte produktionstab på bundlinjen. For med dårlig stemning og utilfredshed hos de tilbageværende kolleger følger nedsat produktivitet, måske tager de selv del i fraværet eller finder sig et andet sted at arbejde.

Stop fraværet inden det er for sent

Derfor er det afgørende, at man som ledelse får stoppet fraværer, og da især hvis man har en fornemmelse af, at det er “sygefravær”, altså fritagelse forklædt som sygdom. Ellers risikerer man, at fraværet smitter, og det er ingen tjent med.

Fravær kan have mange årsager, men alle kræver handling

Der kan selvfølgelig ligge meget andet til grund for, at en medarbejder har mange fraværsdage. Jo tidligere man får sat ind på at afdække et fravær, jo bedre er muligheden for at få det minimeret. Også hvis det skyldes sygdom. Derfor er det afgørende, at ledelsen handler og får afdækket, hvordan parterne kan samarbejde om at få medarbejderens arbejdsevne tilbage på sporet.

Skal din virksomhed flytte?

På Ejendomstorvet.dk får du et overblik over hele landets ledige erhvervslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser. Og du kan søge helt gratis og uforpligtende blandt dem alle. Klik her og start din søgning med det samme!

Den robuste medarbejder er nok ikke så robust endda!

Indlægget er oprindeligt skrevet og bragt af Grape.

Vi bliver altså ved med et se en kedelig sammenhæng mellem økonomisk betinget virksomhedsindretning (åbne kontorer og free seating) og stigningen i arbejdsrelateret stress samt efterspørgslen efter den såkaldte robuste medarbejder.

I vores artikel om DeSK skrev vi om den såkaldte robuste medarbejder, og vi lagde ikke fingre imellem, da vi udtalte os om, hvad vi mener om det som buzzword og i øvrigt om virksomhedernes tiltagende søgning efter de hersens overmennesker. Undervejs fik vi også kædet efterspørgslen efter robuste medarbejdere sammen med åbne kontorer og stigningen i arbejdsrelateret stress. Dermed ikke sagt at de åbne kontorer er den eneste årsag.

Det er ikke kun os, der er bekymrede!

Der er i mellemtiden dukket flere gode indlæg op om emnet. Professor i ledelsesfilosofi Ole Fogh Kirkeby fra CBS er især dejlig klar i spyttet, når han uden filter udtaler sig om emnet med nogle rigtig gode pointer. For eksempel siger han, at den robuste mellemleder er nødt til at kvæle sin empati for at være robust. Stakkels medarbejdere siger jeg bare!

Det må være tydeligt for enhver, at det ikke er det, vi har brug for i fremtiden. Vi skulle jo gerne komme den arbejdsrelaterede stress til livs. Ikke bare passivt acceptere udviklingen og håbe, at der kommer nogle robuste forbi og redder os. Derfor tror jeg, den robuste medarbejder kun er et fatamorgana, som virksomheder i vildrede for tiden ser for sig.

Indretningen kan bruges til at reducere stress og behovet for de såkaldte robuste medarbejdere

Hos Grape har vi altid lavet indretninger og løsninger med en holistisk interesse for individet og fællesskabet. Altså mennesker. For nyligt kastede vi os ind i dialogen om AbW (Acitivity based Workplace). Netop fordi vi straks kunne se, at her har vi nogle nye indretningsprincipper, som netop tilgodeser mennesker og deres arbejdsbetingelser. Så faktisk en indretningstype, som brugt rigtigt kan fjerne nogle af virksomhedens stressfaktorer og sende tidens tåbeligste buzzword til tælling.

Hvad mener du om “den robuste medarbejder” som buzzword? Og kan man bruge indretningen som medspiller i kampen mod stress?

Nye lokaler til din virksomhed?

Leder I efter nye lokaler til din virksomhed, hvor I kan bruge indretningen til at reducere stress blandt medarbejderne? Så kan du finde hjælp på Ejendomstorvet.dk. Her får du et overblik over hele landets ledige erhvervslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser. Og du søger helt gratis og uforpligtende blandt alle emnerne. Klik her og start din søgning med det samme!

5 tips til at bruge din transporttid fornuftigt

Indlægget er bragt i samarbejde med Nykredit ErhvervsBank.

Vidste du, at du på Nykredit Erhvervsbanks hjemmeside og LinkedIn kan få gode tips og tricks til, hvordan du bliver endnu mere effektiv i din arbejdsdag?

Nykredit Erhvervsbank har nemlig startet konceptet #JagtenPåDenEkstraTime. De giver dig ganske enkelt de bedste tips og tricks til at undgå spildtid i din arbejdsdag.

Et koncept som må siges at være lige i Ejendomstorvets ånd. På Ejendomstorvets Erhvervshub har vi netop fokus på den effektive arbejdsplads.

Nykredit Erhvervsbank har været en tur rundt på gangene blandt kollegaerne for at få et par gode råd til, hvordan man kan spare tid i hverdagen.

I dagens video får du hele 5 råd til, hvordan du kan spare tid i din hverdag. Rådene kommer fra fem af Nykredits egne medarbejdere: Kristine Hartung Larsen, Martin Vædele, Casper Kidmose, Josephine Friis Frøkjær og Patrick Christian Laraignou.

1. Optimer din transporttid

Brug din transporttid på noget fornuftigt. Der findes for eksempel rigtig mange podcasts, som kan gøre dig endnu klogere på dit arbejde eller bare underholde dig.

2. Transporttid er lig med kontakttid

Brug din transporttid på telefonopkald. Det kan være sociale kald, så du er mere på, når du kommer hjem fra arbejde. Det kan også være opfølgning på de ting, som du har sat i gang i løbet af ugen. Transporttiden kan også bruges på online-møder, så slipper du for at skulle bruge tiden på det, når du kommer frem til kontoret.

3. Slå transport sammen med motion

Tag cyklen på arbejde fremfor bilen eller bussen. Eller du kan være ekstra frisk og løbe hjem fra arbejde i stedet for at tage cyklen. Så slipper du for at tage løbeturen, når du kommer hjem fra arbejde.

4. Undgå at ramme ind i morgentrafikken

Kør så tidligt som muligt fra morgenstunden, så du undgår den tætte morgentrafik. Samtidig er du så måske en af de første på kontoret, og det giver dig ro og fred til at få styr på dagens opgaver. Er det din tur til at aflevere børnene om morgenen, så kan du med fordel arbejde hjemmefra den første time og køre på arbejde derefter. På den måde kommer du udenom at skulle sidde i kø fra morgenstunden.

5. Læs avisen i bilen

Nåede du ikke at læse avisen til morgenkaffen, kan appen, Speechify, klare det for dig i bilen eller toget på vej på arbejde. Den kan nemlig læse tekster højt for dig.  Det kunne også være en vigtig tekst, som du skal have læst, når du møder ind på arbejdet. På den måde kan appen hjælpe dig med at være forberedt.

Kender du Ejendomstorvet.dk?

Det er en søgeportal, hvor du kan finde hele landets ledige erhvervslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser. Ejendomstorvet.dk kan ganske enkelt hjælpe dig med at finde det helt rette lokale til din virksomhed. Og du søger naturligvis helt gratis og uforpligtende blandt alle emnerne. Det lyder da lige til, synes du ikke? Klik her og start din søgning med det samme!

3 råd til at nedbringe sygefraværet i en lille virksomhed

Indlægget er oprindeligt skrevet og bragt af Godt Arbejdsliv

At nedbringe sygefraværet virker som et oplagt sted at optimere sin virksomhed. Både for at spare på virksomhedens omkostninger og øge effektiviteten. Men hvordan gør man det?

Jeg mødtes for nylig med en virksomhed med 10 medarbejdere. Ejeren og den daglige leder har et ønske om at nedbringe sygefraværet i virksomheden, da det havde taget overhånd hos et par af medarbejderne. Derfor bad de om lidt vejledning til at få bremset den udvikling. Men fravær er ikke bare sygefravær.

Hvordan får man overblik over virksomhedens sygefravær?

Først og fremmest er det nødvendigt, at man danner sig et overblik over, hvor højt sygefraværet egentlig er. Er det enkeltpersoner, der er meget syge? Er det i perioder? Taler vi klatfravær eller langtidssygemeldinger?

Som en lille virksomhed kan man allerede her rende ind i problemer i forhold til at følge de normale anbefalinger for, hvordan man håndterer den slags.

Her får du 3 gode råd til at nedbringe sygefraværet i en lille virksomhed.

  1. Skab overblik gennem fraværsdata

Datamængden er ikke så overvældende, når man har 5-10 ansatte. Derfor kan det være svært at se generelle udfordringer, udvikling over tid, gennemsnitsbetragtninger, benchmark og de øvrige markører, man normalt anbefaler at læne sig op ad i en fraværsindsats.

Men først og fremmest er man nødt til at have nogle data, hvis man skal blive klogere. Derfor er dokumentation af fravær et nødvendigt udgangspunkt for en effektiv sygefraværsindsats.

Dokumentation af sygefravær

For at kunne dokumentere et sygefravær må man først blive enige om, hvornår man er sygemeldt, og hvad det indebærer.

Er man syg, når man arbejder, mens man er sygemeldt?

Det blev hurtigt et mudret billede, da jeg bad denne virksomhed om at fortælle, hvor meget fravær der var tale om. For her var det blevet normalt, at man arbejdede lidt hjemmefra, hvis man var syg. Lederne havde nu en opfattelse af, at lidt for mange sygemeldinger nu blev brugt som fridage.

Men hvordan definerer man og registrerer man fravær, hvis man ikke er helt fraværende, når man melder sig syg? Og kan man så beklage sig over, at medarbejderne har meget fravær, hvis de alligevel er lidt tilgængelige?

Det var udgangspunktet for den dialog der påbegyndte en sygefraværsindsats i denne virksomhed. Ikke noget optimalt sted at starte en sygefraværsindsats, men noget skulle gøres.

Jeg-er-syg-fravær

I virksomheden fra denne historie, bliver der nu lavet om på definition og betydning af at være sygemeldt. Fremover er man sygemeldt, når man melder sig syg. Hvilket betyder, at man ikke er – eller forventes at være til rådighed for arbejdspladsen. Men nogle dage er man måske ikke ligefrem syg, bare ikke helt på toppen. Hvad så?

Jeg-bliver-hjemme-i-dag-fravær

Måske indføres der i stedet arbejder-hjemme-for-at-undgå-sygdom dage. Altså dage, hvor medarbejderen beholder sig selv og sin smittefare hjemme for måske at kunne tage noget i opløbet, selvom man ikke er nået til et punkt, hvor man vil melde sig syg efter ovenstående definition. Det bliver bare ikke registreret som sygefravær. Modsat forventes der en næsten optimal effektivitetsgrad fra medarbejderens side, selvom man arbejder hjemmefra.

Dokumenter sygefraværsindsats

Samtidig med at virksomheden redefinerer deres sygefraværsforståelse, bliver der etableret tydeligere aftaler om, hvad der så sker, når man sygemeldes. Der laves nu en fraværspolitik, så alle ved, hvem der skal gøre hvad.

  1. Lav en sygefraværspolitik

For at både leder og medarbejder ved, hvad de skal gøre, når der opstår sygdom, er andet skridt for at optimere sygefraværet, at der laves klare rammer og retningslinjer for fraværet. Både hvornår man menes at være så syg, at det registreres som fravær. Men det er også vigtigt for alle at vide, hvem der tager kontakt til hvem. Hvor længe man er syg før der tages kontakt igen. Hvornår man skal vise yderligere dokumentation (fx lægeerklæring), og hvad der sker, når ens sygefravær begynder at blive betænkeligt.

I den pågældende virksomhed fremgik alt det her meget utydeligt, hvilket gjorde det svært for lederen at handle. Og sikkert også svært for medarbejderne at vide, hvornår det blev for meget.

Hvis I gerne vil sænke jeres sygefravær, så er en klar sygefraværspolitik et godt værktøj til både leder og medarbejder. Det sætter rammen og forventningerne og gør det meget lettere at handle, hvis fraværet bliver for højt.

En fraværspolitik bør beskrive kontaktflader, procedure, tidslige milepæle, og hvad der ellers skal til for at sikre både den sygemeldte og virksomhedens interesser.

Politikken bør også tage højde for, at der er stor forskel for behov og proces ved korttidssygefravær og ved langtidssygefravær. Og hvornår skelner man?

  1. Gør noget for at holde sygefraværet nede

En af de vigtigste pointer ved at håndtere sygefravær er, at hvis lederen ikke reagerer, når medarbejderen melder sig syg, vil det øge risikoen for at fraværet øges. Derfor kan det ikke betale sig at se den anden vej. Hverken for virksomhed eller medarbejder.

Det kan være svært at gennemskue, hvad der så er det rigtige at gøre. Som en forskningsrapport fra det nationale forskningscenter for velfærd (VIVE) viser, er der ikke særlig tydelig evidens for, at den ene indsats for at nedbringe fravær er bedre end den anden. Eller at noget af det er særligt effektivt.

Men det er (som regel) endnu værre at gøre ingenting.

Det bliver et andet blogindlæg en anden dag, hvis det skal uddybes. Forhåbentlig har jeg her allerede sat nogle tanker i gang hos jer omkring, hvordan I får bedre kontrol over jeres sygefravær. Også når man er en mindre virksomhed uden en HR-funktion:

  1. Få overblik over sygefraværet:
    • Det forudsætter at fravær defineres og dokumenteres
  2. Lav en tydelig politik for, hvordan fravær håndteres
    • Hvad skal medarbejderen gøre?
    • Hvad skal lederen gøre?
  3.  Grib ind, så fraværet ikke udvikler sig

God arbejdslyst og

Skal vi hjælpe dig med at finde dit nye virksomhedslokale?

Hvad end I er en stor eller lille virksomhed, så kan Ejendomstorvet.dk hjælpe dig med at finde det helt rette lokale til jer! Vi giver dig et overblik over hele landets ledige erhvervslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser. Og du søger helt gratis og uforpligtende blandt dem alle. Klik her og start din søgning med det samme.