Københavns omegn: Plads til højere leje

Kommunerne på Vestegnen oplever stor efterspørgsel på boligejendomme, og med noget lavere lejeniveauer end i København kan der være luft til prisstigninger, især for ældre ejendomme, vurderer EDC Erhverv.

”Vi kan registrere utrolig stor efterspørgsel af boligudlejningsejendomme i kommuner som Glostrup, Herlev, Brøndby, Hvidovre og Rødovre, og der er næsten ingen risiko for faldende lejeniveauer, hvis man køber ejendomme med markedskonforme lejer.”

Sådan beskriver Frank Kristensen, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Herlev, den aktuelle markedssituation for Københavns omegn, altså forstæderne nord, vest og syd for hovedstaden.

Tendensen går igen i EDC Erhvervs Forventningsundersøgelse, som er gennemført for fjerde gang og omfatter forventninger til 2019 fra 1.443 investorer og virksomheder: Blandt investorer over hele landet er forstæderne for første gang det mest populære område; her vil 27 procent investere. Andelen overgår både selve København, Aarhus og Aalborg, hvilket kan skyldes de høje prisniveauer i de største byer.

Blandt de adspurgte investorer i Københavns omegn er samtlige adspurgte – altså 100 procent – på udkig efter mursten i netop forstæderne, mens 41 procent gerne vil investere i selve København og knap hver tredje i Nordsjælland. Næsten fire ud af fem vil skyde penge i boligudlejning, mens halvdelen ser på blandede ejendomme, og op imod hver fjerde har kig på kontorer.

Lavere leje end København

Med stigende priser de seneste år på boligejendomme kan det ifølge Frank Kristensen være ”et godt tidspunkt at sælge og tage stikket hjem”, men nye investorer har bestemt også muligheder:

”Lejeniveauet har ligget lidt fladt sammenlignet med København, så der kan stadig være basis for stigninger, ikke mindst i ældre ejendomme. Det kan udløse værdistigninger, så selv om vi er tæt på toppen, har priserne på ejendomme i Københavns omegn ikke nødvendigvis toppet endnu.”

Lejeniveauerne i omegnskommunerne er typisk 1.000-1.100 kroner per kvadratmeter i nyere eller renoverede ejendomme og kan nå op på maksimalt 1.500 kroner for de allermest velbeliggende og attraktive boliger. Dermed er der god afstand til priserne i København og måske muligheder for at tiltrække lejere, der synes, at hovedstaden er blevet for dyr, fremhæver Frank Kristensen:

”Inde i byen går lejen helt op til 1.700-1.800 kroner per kvadratmeter, og så begynder to almindelige indtægter at have svært ved at klare huslejen. Det kan give øget interesse for omegnskommunerne og skabe grundlag for højere leje.”

Indlægget er skrevet og bragt af EDC Erhverv. 

Et frit og åbent kontormiljø – På besøg hos Havas

Hvis vi siger 72 medarbejdere, 65 fysiske arbejdspladser og kun 750 kvadratmeter at gøre godt med, så tænker du nok, at det lyder som noget, der kunne have svært ved at gå op i en højere enhed. Men der vil vi faktisk tillade os at sige, at du tager fejl, for det er lykkes rigtig godt hos Havas, et integreret medie- og reklamebureau, som vi har været ude og besøge. Hos dem er der ingen faste pladser, og det åbner ifølge dem op for en hel masse muligheder.

Vi møder Johnny Twile, direktør for Havas, lige midt i det hele. Ét stort åbent rum, hvor alle medarbejderne sidder og knokler. Lige ved første øjekast kan det se lidt kaotisk ud med så mange medarbejdere samlet på ét sted, men det skal vise sig faktisk at være rigtig effektivt.

Brug for sammentænkning

Vi følger Johnny ind i et af de i alt fire mødelokaler, hvor der er glasvægge fra gulv til loft, så vi stadig kan følge med i det, som sker ude på kontoret. Her starter vores snak med Johnny om Havas og deres måde at indrette sig på. Johnny forklarer, at de før i tiden var et opdelt medie- og reklamebureau i samme koncern, som havde svært ved at samarbejde. Med tiden blev det klart for dem, at det var nødvendigt at sammentænke de to bureauer for at leve op til kundernes behov og udnytte deres fulde potentiale, og det er her, Havas opstår. For et par år siden beslutter Havas, at de har behov for et større kontor, og de er allerede på dette tidspunkt fast besluttet på, at de skal have et åbent kontormiljø. Da de overtager de lokaler, som de sidder i i dag, er det alt andet end åbent, det er nemlig indrettet som et såkaldt cellekontor, der er opdelt i en masse små kontorer. Men de kunne se mulighederne, og i dag har de skabt et åbent arbejdsmiljø med plads til masser af fleksibilitet.

En ny måde at arbejde på

Men hvorfor var Havas så fast besluttet på, at de skulle have et åbent kontor? Det forklarer Johnny ganske enkelt med ordet fleksibilitet. Hos Havas har de gennem årene set et stigende behov hos deres medarbejdere for fleksibilitet: “Vores måde at arbejde på har simpelthen ændret sig gennem årene. Vi søger mere fleksible rammer, og derfor følte vi, at det var nødvendigt at gøre op med de lukkede kontorer og de faste pladser,” siger Johnny, som også mener, at det åbne kontor leder op til meget mere samarbejde på tværs af virksomhedens afdelinger.

Opgør med de faste pladser

Johnny og hans team har ved hjælp fra både arkitekter og en antropolog fået indrettet deres åbne kontor på den bedst mulige måde. Hos dem er der ingen faste pladser, så når du møder ind om morgenen, vælger du en tilfældig plads, og så må tiden vise, hvem der bliver din sidekammerat lige netop den dag. Kontoret er indrettet sådan, at der er placeret en hel masse skriveborde i ét stort rum, “maskinrummet” kalder de det. Her sidder størstedelen af alle medarbejderne og arbejder. Derudover er der placeret en række computere på nogle højborde, hvor de mere flyvske medarbejder kan arbejde, når ikke de har møder. “Ghost-gruppen” bliver de kaldt hos Havas, og denne gruppe er Johnny for eksempel en del af: “I mange virksomheder har den daglige ledelse deres egne kontorer, men det vurderer vi ikke er nødvendigt hos os, da det typisk er os i ledelsen, der bruger mindst tid på kontoret. Vi er til mange møder og har ikke i samme grad som de øvrige medarbejdere brug for en fast arbejdsplads i løbet af dagen. Vi går stærkt ind for, at ens jobtitel ikke skal være afgørende for, hvor du sidder på kontoret, og dermed undgår vi også at skabe et tydeligt hierarki imellem os.” Medarbejderne i Ghost-gruppen kan altså bruge arbejdspladserne ved højbordene til at “tjekke ind” i de ledige timer, de har imellem dagens møder, og på den måde spilder man ikke pladsen til en fast arbejdsplads eller et helt kontor.

Af samme grund har de hos Havas valgt at etablere færre faste arbejdspladser, end der er medarbejdere, for de oplever sjældent, at alle har brug for en fast plads på samme dag, “og skulle det være tilfældet, at alle er på arbejde samtidig, så løser vi det på den ene eller den anden måde”, indskyder Johnny. Men som regel er der altid nogle, som er ude til møder, nogle der arbejder hjemmefra og andre, der sidder og arbejder i fællesområderne på kontoret, forklarer han. På den måde udnytter de kontorpladsen maksimalt og undgår at bruge unødvendige kvadratmeter på arbejdspladser, der alligevel står tomme.

Samarbejde og læring på tværs

Samarbejde og læring på tværs. To meget vigtige elementer hos Havas. De gør meget ud af at inspirere deres medarbejdere til at samarbejde og lære på tværs af deres kompetencer: “Ved at indføre de frie arbejdspladser leder man op til, at medarbejderne sidder blandet på tværs af afdelingerne i firmaet. På den måde kan den kreative medarbejder også få en forståelse for, hvad den digitale medarbejder laver, og lederen har mulighed for at få et indblik i, hvad regnskabsafdelingen sidder med,” forklarer Johnny. Og det lyder da egentlig som en meget god ide, gør det ikke?

Men.. For ja, der må jo være nogle men’ere..

Johnny forklarer, at der selvfølgelig også er nogle ulemper ved et så åbent kontormiljø som deres, og de har da også medarbejdere, som har haft svært ved at vænne sig til denne måde at arbejde på. De bliver hele tiden klogere, og gør selvfølgelig hvad de kan for at imødekomme medarbejdernes ønsker til ændringer. De har for eksempel haft nogle medarbejdere, som har været generet af støj, og dette arbejder de på at løse med diverse lyddæmpende tiltag, så det bliver rart at være på kontoret for alle. Derudover har de indrettet en sofagruppe og en stillezone, hvor man kan trække sig en smule væk fra de øvrige medarbejdere, hvis man har brug for det i løbet af dagen:“Når man indretter sig så åbent, som vi har valgt at gøre, så må man også facilitere med nogle løsninger, som imødekommer medarbejdernes behov for ro omkring sig, og det har vi gjort ved at indrette nogle områder, hvor man kan trække sig væk og sidde mere uforstyrret i løbet af dagen,” siger Johnny.

Fremtidens kontor

Om lige netop et kontormiljø som Havas’ er definitionen på fremtidens kontor, har Johnny svært ved at svare på. Han er overbevist om, at det er den rigtige løsning for Havas, da de bestræber sig på at have en kultur, som bidrager til fleksibilitet, samarbejde og læring på tværs af de forskellige afdelinger. Johnny er også overbevist om, at de generelle arbejdstendenser fortsat vil udvikle sig mod mere fleksibilitet, men der er mange måder at imødekomme dette stigende behov for fleksibilitet på, og her er det åbne og frie kontormiljø bare én af måderne.

Én ting er i hvert fald sikkert for Johnny, og det er, at cellekontorerne er et overstået kapitel hos Havas.

 

Leder du efter et nyt kontor? Så kan du søge blandt landets ledige lokaler her!

Besøg Havas her.

Har priserne på boligejendomme nået toppen?

 

Salgspriserne på boligudlejningsejendomme er steget kraftigt de senere år, og investorerne i EDC Erhvervs store, årlige Forventningsundersøgelse ser anderledes på udsigterne det kommende år end EDC Erhverv. Læs også om vurderingen af renten og lånevilkårene.

I EDC Erhvervs Forventningsundersøgelse for 2019 forudser hver anden adspurgte investor, at de senere års prisstigninger kan fortsætte for boligudlejningsejendomme, det mest populære ejendomssegment blandt investorer. Undersøgelsen er gennemført for fjerde år i træk og er denne gang baseret på rekordmange svar fra 1.443 virksomheder og investorer. Alligevel er vurderingen nok en tand for optimistisk, mener Frank Jensen, partner og direktør i EDC Erhverv Poul Erik Bech samt formand for EDC Erhverv-samarbejdet.

”Priserne kan næppe blive ved med at stige. Efter flere år med stigninger har priserne nået et højt niveau, hvor de vil stabilisere sig. Man skal ikke investere i boligudlejningsejendomme i forventning om store konjunkturgevinster som de foregående to-tre-fire år. Og med det høje prisniveau kan det for mange investorer være det rigtige tidspunkt at tage gevinsten hjem, fx hvis der er overvejelser om generationsskifte,” siger Frank Jensen.

Prisudviklingen hænger blandt andet sammen med de stigende huslejeniveauer – som igen skyldes højere priser på ejerboliger og øget indbyggertal i København og de største provinsbyer.

”Lejeniveauerne for nye udlejningsejendomme er kommet højt op, og vi tror ikke på yderligere lejestigninger, tværtimod kan der komme en lille korrektion nedad i fx København, Aarhus og Aalborg,” påpeger Frank Jensen.

Han tilføjer, at investorer også skal være opmærksomme på, at det i nogle tilfælde er blevet mere risikabelt at modernisere ældre lejligheder, så boligerne kan udlejes på markedsvilkår:

”Priserne på ældre ejendomme er nogle steder blevet så høje, at forretningsmodellen er kommet under pres. Man skal se på, hvad ejendommen koster per kvadratmeter, hvad forbedringerne løber op i per kvadratmeter, og hvor lang tid man skal vente på at kunne komme i gang med moderniseringer. Det skal vurderes i forhold til, hvad man kan leje ud til,” siger Frank Jensen.

Han tilføjer, at der er geografiske forskelle; i hovedstaden er lejeniveauerne fx nået højt op, men i en del provinsbyer kan der stadig være plads til højere leje.

Stadig godt at købe

Selv om der næppe ligger større prisstigninger lige om hjørnet, er det ifølge Frank Jensen stadig en god idé at investere i boligejendomme.

”Man skal se på, om ejendommen har et stabilt cashflow eller et udviklingspotentiale. Man kan opnå en pæn forrentning på omkring 8 procent af sin egenkapital, hvis man fx køber ind med et afkast på 4 procent og får belåning på 70-80 procent af værdien til en rente på 1½-2 procent.”

Frank Jensen tilføjer, at investorer skal have de alternative investeringsmuligheder for øje:

”I banken skal man betale for at have pengene stående, og med obligationer kan man få op til 2-2½ procent, men risikerer et stort kurstab, hvis renten stiger. Endelig er aktier meget usikre i øjeblikket; oplever vi en korrektion i markedet eller et større fald? I det lys kan det være ganske fornuftigt med et stabilt afkast fra en boligejendom uden den store udlejningsrisiko.”

Udsigt til svagt stigende rente

I Forventningsundersøgelsen vurderer fire ud af ti investorer, at renten vil stige i løbet af 2019. Den vurdering deler EDC Erhverv et stykke ad vejen.

”Vi tror, at Europa vil befinde sig på et lavt renteniveau det kommende år og nok også et par år fra nu. Der kan komme en mindre stigning i renten på 0,2-0,3 procentpoint for de korte papirer og på 0,50-0,75 procentpoint på 5-10-årige papirer, men vi får næppe et voldsomt niveauskifte. Europa har ikke vækst af betydning, der kan udløse markant højere rente. USA har anderledes høj vækst, men renteudviklingen i USA og Europa er ikke længere koblet sammen,” pointerer Frank Jensen.

Europa døjer blandt andet med usikkerhed om den langstrakte britiske EU-skilsmisse, med stor gæld i Italien og andre sydeuropæiske lande og med lav vækst i flere lande.

Lidt strammere lånevilkår

Investorerne i Forventningsundersøgelsen er en tand mere optimistiske end EDC Erhverv vedrørende lånevilkårene. Kun hver femte investor forudser, at det bliver sværere at få finansieret ejendomsinvesteringer det kommende år, mens langt hovedparten tror på uændrede lånevilkår. Otte procent tror endda, at det bliver nemmere at låne til mursten.

Frank Jensen kan registrere, at realkreditselskaberne er ved at stramme lånevilkårene en smule:

”Med de stigende priser har vi gennem det seneste halve år kunnet fornemme en opstramning på lån til nyopførte ejendomme. Her foretrækker realkreditselskaberne nu at belåne 70 procent af værdien mod tidligere 80 procent. Kvadratmeterpriserne er kommet højt op, og långiverne er usikre på, om lejeniveauerne kan holde, og de er mere opmærksomme på, om der kan opstå tomgang. De ser også på, hvad det betyder for værdien af ejendom, hvis lejeniveauet falder med 200 kroner per kvadratmeter, og samlet holder de lidt bedre fast på pengene end før.”

Indlægget er skrevet og bragt af EDC Erhverv. 

En ny måde at arbejde på – På besøg hos SOHO NOMADS

NOHO Coworking Space i Kødbyen

Vi træder direkte ind i det åbne kontormiljø, NOHO Coworking Space, på toppen af NOHO restaurant og cocktailbar i Kødbyen, som du helt sikkert allerede kender. Her skal vi møde Nils Lundvang, som er manden bag et nyt koncept kaldet SOHO NOMADS.

SOHO NOMADS er en del SOHO, som er et veletableret kontorfællesskab, der huser over 400 beboere. Derudover er der også NOHO, “den frække lillebror” som Nils kalder det, der udover at være café, restaurant og cocktailbar også er et kontorfællesskab, der huser over 150 beboere.

NOHO Coworking Space er større end man lige forventer, og man kan nærmest fornemme idéerne fra de mange arbejdende spire. Vi sætter os ved et højbord i et af fællesrummene, hvorfra vi kan se ud over de mange åbne arbejdspladser, og her begynder vores snak med Nils om det nystartede SOHO NOMADS. Et koncept som er udviklet med inspiration fra storbyer som New York og London, hvor lignende koncepter allerede er veletablerede og med stor succes. Konceptet er særligt henvendt til de efterhånden mange iværksættere, som så tit er på farten. De iværksættere som ikke har økonomi til – eller måske slet ikke et ønske om et fast kontor. Med SOHO NOMADS får sådanne iværksættere nemlig mulighed for at leje en kontorplads på månedsbasis til forholdsvis billige penge. Og med dette følger muligheden for at sparre og netværke med alle de øvrige iværksættere eller mindre virksomheder, som ligeledes benytter sig af konceptet.

Work lounges med frie og fleksible rammer 

SOHO NOMADS har en række work lounges i København, hvorfra medlemmer kan arbejde frit og fleksibelt. De tilbyder blandt andet locations som NOHO restauranten, Illum Rooftop, Skt. Petri, tre forskellige Cock’s & Cows, Madklubben og Hotel Guldsmedens 4 hoteller. Når man arbejder på de forskellige locations får man selvfølgelig kaffen til billigere penge, og man kan sidde uforstyrret og uden tidspres. Mange iværksættere uden fast kontor benytter også disse work lounges til at afholde møder, da man er sikret at have en plads hele dagen, og derudover kan byde ens gæst på alt fra menukortet og lade personalet på den enkelte location om serveringen. Disse work lounges er også en service til medlemmerne af kontorfællesskaberne, SOHO og NOHO, så de har mulighed for at afholde møder på de lækre locations, som selvfølgelig også tilbyder Wifi og let adgang til strømtilkobling. “Vi sætter en ære i at tilbyde disse work lounges til vores brugere, da vi ved, hvor vigtigt fleksibilitet er for dem”, siger Nils Lundvang om konceptet. Nils tilføjer samtidig, at SOHO NOMADS laver rabataftaler med relevante udbydere såsom fitness, tøjrens, mobilabonnementer, IT-relaterede varer m.m., som medlemskabet også giver adgang til. Og dette er igen for at gøre hverdagen så let og fleksibel som muligt for medlemmerne.

NOHO Work Lounge

Illum Rooftop Work Lounge

En ny måde at arbejde på

Nils er overbevist om, at danskernes måde at arbejde på vil ændre sig markant de kommende år. Dette er selvfølgelig forårsaget af mange forskellige ting – her peger teamet bag SOHO NOMADS for eksempel på, at der på sigt vil komme flere demografiske og trafikale udfordringer i storbyerne, og at folks opfattelse af livskvalitet vil medføre et ønske om et fleksibelt og inspirerende arbejdsmiljø: “SOHO NOMADS er en reaktion på de nye tendenser, som vi ser på arbejdsmarkedet. Der er allerede sket – og vil fortsat ske en markant ændring i vores måde at arbejde på. Vi søger mere fleksibilitet og frie rammer, og det er netop dét, som SOHO NOMADS imødekommer,” forklarer Nils.

Networking på tværs af erhverv

Som en del af SOHO NOMADS har man adgang til et intranet, hvorfra et helt nyt univers åbner sig for medlemmerne. For det er ikke bare et intranet, som vi kender det fra børnenes skole eller den traditionelle arbejdsplads, nej her er der rig mulighed for at netværke og hjælpe hinanden. Nils forklarer, at man via intranettet kan se, hvor de øvrige medlemmer ofte sidder og arbejder, man kan annoncere eventuelle events, som kunne være relevante for de andre medlemmer, og så kan man selvfølgelig skrive sammen.

Med SOHO’s intranet håber vi på at kunne gøre det lettere for vores medlemmer at komme i kontakt med hinanden på tværs af deres erhverv og eventuelt hjælpe hinanden. På sigt kan det måske endda lede til, at vores medlemmer inspireres til at udvikle noget sammen, og det ville da være fantastisk,” siger Nils og forklarer, at han oplever, at danskerne har svært ved at netværke sammenlignet med i mange andre lande, hvor networking er langt mere naturligt. Nils er overbevist om, at vi danskere går glip af mange gode muligheder ved ikke at have fokus på at netværke, og netop derfor håber han, at deres intranet kan hjælpe brugerne en smule på vej mod at blive bedre til at netværke.

Efter at være blevet meget klogere på SOHO NOMADS’ unikke koncept forlader vi kontoret i kødbyen og drager hjemad mod vores eget kontor på Kompagnistræde, som pludselig synes en smule småt. Vi er imponerede over hvor langt Nils og hans team er nået med SOHO NOMADS på så kort tid, og vi glæder os til at se det udvikle sig.

 

Kunne du tænke dig at vide mere om SOHO NAMADS? Så kan du læse meget mere om konceptet, priser m.m. her.

Er du selv på udkig efter et kontorhotel? Så kan du få et overblik over landets kontorhoteller lige her.

Husker du at sige nej?

 

Indlægget er skrevet af altomledelse.dk 

 

Det her er jeg dårlig til. Eller det vil sige, jeg var rigtig dårlig til det. Nu øver jeg mig. Og det bliver hele tiden bedre.

Det handler om at sige nej.

Det er vi nemlig flere, der gør alt for lidt. Men jeg kan sige helt roligt – her fra min egen træningslejr – at det er fedt at sige lidt mere ”nej tak”.

For at forklare det, så skal du prøve at vende situationen på hovedet. Jeg er blevet meget kritisk i forhold til, hvad jeg siger ja til. Jeg vil fokusere mit ja til de opgaver, hvor jeg virkelig har det fedt. Og det kræver altså en del velplacerede ”nej tak”.

Det er sådan du skal tænke. Hvert velplaceret ”nej tak”, giver bedre plads til at fokusere på det, der er vigtigt.

Så her får du en guide, der gør dig bedre til at sige ”nej tak”.

Sig ja til det du brænder for

Det vælter med muligheder. Opgaver din chef drømmer om, at du løser. Ting du gerne selv vil have mere tid til. Problemer dine kunder håber, du kan løse.

Og der er ikke plads til alt.

Din tid er en finit ressource. Uanset hvor meget du siger ja til, så får du ikke 25 timer i døgnet. Du får bare mere at løse på den samme tid.

Så en dag sker det (som jeg har prøvet så mange gange selv). Du har sagt ja til lidt for meget. Det var godt nok ikke lige præcis dit fokus, men det lød da spændende. Nu er kalenderen fuld.

Det er der, den kommer. Drømmeopgaven. Og kalenderen er fuld. Så der er kun en mulighed. Du er tvunget til at sige: desværre et nej tak herfra, jeg har ikke tid.

Den situation har du ikke lyst til at stå i.

De 4 elementer i et godt nej

  • Kend dig selv
    Hvad er det, du vil? Hvad er det, du skal? Hvilke opgaver brænder du for? Hvad drømmer du om at lave mere af? Det skal du kende svaret på. Ellers bliver det umuligt for dig at vurdere, hvornår du skal sige nej. Når du ved, at en opgave falder udenfor dit område, så bliver dit nej også mere sikkert.
  • Udryd ’desværre’
    Bruger du ordet ’desværre’, når du takker nej til en opgave? Det signalerer indirekte, at du er i tvivl. At du faktisk gerne vil. Men måske ikke har tid. Udryd ’desværre’ og signalér, at det er et aktivt valg, du har truffet. Når du kender dine opgaver og prioriteter, så siger du nej, fordi det er bedre, at du løser andre opgaver. Det er der slet ikke noget ærgerligt i.
  • Gør det på en pæn måde
    Tag dig tid til at formulere dig godt og præcist. Det er så vigtigt, at det bliver tydeligt for modtageren af dit nej, at du melder fra på grund af dine egne prioriteringer. Det handler ikke om opgavens udformning eller den anden part som opgavestiller. Det er et aktivt valg, du har truffet. Det viser du lettest ved simpelthen at kommunikere klart og høfligt, når du takker nej.
  • Forklar dit nej
    Der kan være mange grunde til at sige ”nej tak”. Din grund betyder ikke så meget, for dem du takker nej til. Det der betyder noget er, at du har en grund. Så forklar dit nej. Det kan være, at du ikke ønsker at løse opgavetypen, at du ikke har en tydelig rolle på mødet eller, at det simpelthen bare er udenfor dit ansvarsområde.

Gå du bare glip af lidt mere

Dit ”nej tak” betyder selvfølgelig, at du går glip af ting. Andre sætter sejlene i stedet for dig. Det skal du lære at acceptere. Det kræver lidt tilvænning (og jeg kan afsløre, at det kan være hårdt i starten, når du går glip af ting). Derfor er det så vigtigt, at du kender dine egne prioriteter. For det handler om, hvad du går glip af.

Dit nej er fundamentet for, at du kan sige ja, når det virkelig gælder.

Og ja. Nogle gange så er det bare ikke en mulighed at sige nej. Så overruler virkeligheden alle dine prioriteter og arbejdsområder. Sådan er det. Men øv dig alligevel i at sige nej, når du kan. Så du får god plads til at sige ja, når de rigtige muligheder byder sig.

 

Indlægget er bragt i samarbejde med altomledelse.dk