9 tips til alle rodehoveder

Indlægget er skrevet af bro

Er dit skrivebord tynget af bunker, hvoraf du vist nok ved, hvad et par af dem indeholder? Må du flytte lidt rundt på de farverige post-its, der dekorerer din skærm, for bedre at kunne læse disse ord? Har du mere end to halvt fyldte og helt kolde kopper kaffer stående? Og undrer du dig tit over, hvor den fordømte kuglepen, du havde lige før, nu er blevet af?

Så er du nok et rodehoved. Og det skal du gøre noget ved. Godt nok kan du reelt være ligeglad med, at dine kollegaer vil dømme dig på basis af din skrivebordsorden, hvis der ikke er nogen fedtfingre at sætte på din effektivitet og indsats. Sagen er bare, at det er der ofte.

Heldigvis er der masser af råd og teknikker til dem, der er trætte af hver morgen at møde ind til et skrivebord, der ser ud til at have været involveret i en trafikulykke. Og mange af rådene kan skabe forbavsende store resultater, når man tænker på, hvor enkle de er.

Her er 9 af slagsen:

1. Genopfind den fysiske indbakke

De fleste af os har et smart system til at håndtere vores email. Og hvis ikke, kan du få et her.

Men forbavsende få har en metode eller et system til at tage os af de papirer, vi modtager i løbet af en dag. Lidt forvirret lægger vi dem på en ledig del af bordet, mens vi arbejder videre med det, vi var i gang med.

Et godt tip er at genindføre den gammeldaws, fysiske indbakke: Ét sted dedikeret til de opgaver, notater, beskeder og breve, som dumper ned hos dig i løbet af dagen.

2. Hav en papirkurv tæt på dig

Har du først besluttet dig for at smide noget ud, skal du straks kunne gøre det. Det lyder banalt, men det gør reelt en forskel. Chris MacDonald vil sikkert være uenig, men hvis du SKAL rejse dig for at smide papir ud, er papirkurven for langt væk.

Er det af mystiske årsager udelukket, at du kan have en skraldespand inden for en armslængde, så gør det til en regel for dig selv, at du aldrig placerer skrald på dit bord. Aldrig. Snupper du den sidste Gajol fra æsken, så rejs dig, og smid den ud med det samme. Eller anskaf dig en papirkurv, der selv kan gribe skraldet.

3. Fjern unødvendige dimser fra dit skrivebord

Rejs dig op, kig på alle tingene på dit bord. Er der nogen af dem, du aldrig bruger? Væk med dem. Hovedreglen er, at tingene på dit bord skal tjene et formål.

Og kan du på en eller anden måde kategorisere dit rod? Ligger der fx tre kuglepenne lige bag tastaturet, to blyanter ved lampen og en highlighter ovre ved dine kaffekopper? Saml dem med en elastik eller i et krus. Og kaffekopper i flertal? Mindst én af dem hører til i køkkenet.

4. Sæt tid af til at rydde op

På vores kurser i effektivitet anbefaler vi gerne deltagerne at sætte tid af i deres kalender til aktivt at tage overblik. Kig frem i kalenderen, ryd op i indbakken, sorter i bunkerne. Hver uge. Det behøver ikke at tage meget mere end et kvarter. Og jo oftere du gør det, jo kortere tid vil det tage at få styr på bunkerne.

5. Ryd op i bunkerne med KAOS-princippet

Nu har du sat dig for at komme bunkerne til livs. Dit skrivebords skyskrabere skal rives ned. Godt! Her er en enkel og effektiv metode til dig: KAOS-princippet. Det går ud på, at der er fire og kun fire ting, du kan stille op med et stykke papir eller dokument i en bunke.

Vælg en bunke, og gå nu alt bunkens indhold igennem fra toppen af. For hver eneste del kan du nu vælge mellem fire forskellige handlinger:

  1. KASSÉR: Hvis du ikke skal bruge papiret til noget, skal det kasseres. Smid det væk med det samme.
  2. ANVEND: Hvis du ved, hvad du skal bruge papiret til, og du kan gøre det med det samme, så gør det.
  3. OVERLEVÉR: Er der en anden, der skal have papiret, skal du overlevere det med det samme. Put det i en kuvert med frimærke på, gå over og aflever det til den rette kollega, eller læg det i det relevante dueslag.
  4. SYSTEMATISÉR: Har du brug for at gemme papiret, skal du systematisere det. Slå et par huller i, og sæt det ind i det rigtige ringbind. Læg det over i din to do-bakke, hvis du har sådan en. Tag et scan, og gem pdf’en i den rigtige mappe. Du ved bedst selv, hvad der er det rigtige.

6. Giv dig selv færre muligheder for at rode

Vi mennesker er indrettet sådan, at vi nok skal gøre brug af den plads (og den tid), vi får stillet til rådighed. Kan du måske huske, hvornår du sidst hørte nogen sige sætningen: ”Vi har ikke ret meget stående nede i vores kælderrum.”

På samme måde skal du ikke have alle mulige brevordnere, bakkesystemer og ekstra reoler stående, hvis du ikke har en konkret systematik for, hvordan du bruger dem. Ellers vil de automatisk blive holdeplads for papirer, dimser og dutter, du ikke lige ved, hvad du skal stille op med.

Ahhh … så smukt som en solnedgang.

7. Tag billeder af ting, du skal huske

Ligger der ting og sager på dit bord blot for at minde dig om et eller andet? Måske er din automatiske blyantspidser løbet tør for krudt, og nu ligger det døde batteri fremme for at minde dig om at købe et nyt? Måske er det en tom blækpatron? Men glemmer du det, hver gang du lukker kontordøren bag dig og suser hjemad?

Tag i stedet et billede af batteriet/dimsen med din telefon. Den tjekker du sikkert ret tit, og næste gang du står nede i isenkræmmeren, kan du vise præcis, hvilket type batteri du skal bruge.

8. Lav en fyraftensoprydning

Når du gør klar til fyraften, så forestil dig, at din chef svinger forbi dit skrivebord en halv time senere. Hvad vil du gerne have, at dit bord fortæller om dig?

Fyraften er et godt tidspunkt at give din arbejdsplads den såkaldte 5-Minute Room Rescue – fem minutter, hvor du retter op på det værste rod og kaos. Det giver din arbejdsdag en god afslutning og gør det nemmere at gå i gang igen næste morgen.

9. Tænk ’Only touch it once’

’Only touch it once’-tanken er tæt relateret til KAOS-princippet. Og navnet afslører næsten det hele. Når du modtager en ny opgave eller et dokument, så tag med det samme stilling til, hvad der skal ske med det. Lad være med at lægge det over i hjørnet og tage det frem hver halve time eller hver tredje dag og overveje, hvornår du mon får tid til at tage dig af det.

Only touch it once betyder ikke, at du skal løse den med det samme, hver gang du får en opgave. Du skal blot beslutte, hvad planen er for at få opgaven løst.

Her er et diagram, der forklarer tanken:

Billedet stammer fra Asian Efficiency.

 

Indlægget er oprindeligt skrevet og bragt af bro

Nu ved du altså, hvordan du kan optimere din effektivitet, men hvad nytter det, hvis du står og mangler de helt rigtige lokaler, hvor du kan lade denne effektivitet udfolde sig? Er du på udkig efter et nyt lokale, så kan du se hele landets ledige erhvervslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser lige her!

Aalborg: Stadig flere købere end sælgere

De nordjyske investorer vil gerne have fat i boligejendomme i Aalborg, selv om priserne er kommet højt op. Tilflytning er med til at sikre prisniveauet, vurderer EDC Erhverv.

Ligesom i resten af landet er interessen for boligudlejningsejendomme stor i Nordjylland: I EDC Erhvervs Forventningsundersøgelse for 2019, baseret på over 1.400 svar, vil 79 procent af de adspurgte nordjyske investorer gerne købe boligejendomme. 70 procent vil gerne købe mursten i landsdelens hovedby, og 46 procent har allerede investeringer her. Blandt samtlige investorer i landet har 9 procent kig på Aalborg og 4 procent på landsdelen.

”Aalborg har stadigvæk markant flere købere end sælgere. Køberne er både garvede investorer og mindre garvede, som er forhippede på at investere uden måske at være helt klædt på til det. Især ved ældre ejendomme skal man fx forholde sig til installationer, vedligeholdelsesstand, og om der er lejeøkonomi i at genoprette en ejendom,” siger Michael Stilling, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg.

Stigende indbyggertal

Gennem flere år er boligejendomme i Aalborg steget i pris, men Michael Stilling vurderer alligevel, at risikoen for prisfald er begrænset.

”Priserne er højt oppe nu, og opgjort per kvadratmeter er udlejningsejendomme næsten oppe på ejerlejlighedspriser. Vi venter ikke yderligere prisstigninger på de mest centrale beliggenheder, men i stedet et stabilt prisniveau. Den demografiske udvikling med stigende indbyggertal er helt klart en fordel, og den største risiko for prisfald ligger i en renteændring – og selv hvis renten stiger et halvt eller helt procentpoint, vil renten historisk set fortsat ligge på et lavt niveau. Mange investorer betaler stadig negative indlånsrenter og vil samtidig få svært ved at opnå bedre afkast på alternative investeringer,” påpeger Michael Stilling.

For de større lejeboliger er udbuddet dog på vej op.

”For halvandet-to år siden var der næsten ingen lejligheder til leje i Aalborg, men nu er en del nybyggeri af større lejligheder på vej. Alt andet lige kan det trykke lejen og priserne lidt, særligt for de største boliger.”

Solgte to ejendomme

Michael Stilling vurderer, at et salg kan være aktuelt for mange.

”Med de høje priser kan det være et godt tidspunkt at tage stikket hjem, og med de mange købere går et salg ofte ret hurtigt.”

Og stikket hjem tog advokat Kjeld Christensen for et par måneder siden. Hans familie har siden 1920’erne og 1950’erne ejet to mindre boligejendomme på Urbansgade og Helgolandsgade, men de blev sendt på markedet og solgt.

”Min bror på 77 og jeg selv på 73 har ingen arvinger, som var interesseret i at overtage ejendommene, og da min bror bor i København og jeg selv i Sønderborg, så havde vi længe tænkt på at afhænde,” fortæller Kjeld Christensen, der stadig er praktiserende advokat, ofte som forsvarer i straffesager.

Han var blevet kontaktet af EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg, som havde tilbudt at vurdere ejendommene uforpligtende – og de to ejendomme blev solgt til de udbudte priser, den ene med ni lejligheder, den anden med seks boliger samt nogle erhvervslejemål.

”Vi fik en vurdering af ejendommene og blev anbefalet, at det var et godt tidspunkt at sælge efter store prisstigninger gennem flere år. Vi blev også rådgivet om de skattemæssige forhold, som har været meget vigtige for os, fordi vi har haft ejendommene så længe.”

Trods afskeden med to ejendomme, der har været i familiens eje i årtier, glæder Kjeld Christensen sig over salget:

”Der følger en del ansvar og opgaver med, når man har ejendomme. Fx henvendelser fra lejere og kontakt med håndværkere og mange andre, og det er jo ikke lettere at håndtere, når man bor langt væk, som min bror og jeg gør. Derfor sparer vi nu en del tid, og indtil videre har vi pengene stående i banken – det er meget lettere for os og vores arvinger at forholde sig til.”

Indlægget er skrevet og bragt af EDC Erhverv. 

Hvad er trivsel på arbejdspladsen?

 

Vi skal trives på jobbet, for at være effektive og sunde. Vi skal have gode arbejdsbetingelser, for at trives på jobbet. Sunde medarbejdere trives bedre på jobbet. Alle tre påstande ses ofte, når der diskuteres trivsel på arbejdspladsen.

Men hvad kommer først? Sundhed, trivsel, effektivitet eller gode arbejdsbetingelser? Hvilket element giver det mest mening at tilpasse?

Spørgsmålet er, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind, hvis man gerne vil sikre en god arbejdsplads og stærk virksomhed. Skal man koncentrere sig om at sikre medarbejdernes sundhed i forventning om, at det vil sænke deres stresssymptomer og øge deres trivsel? Eller er det arbejdsbetingelserne, der først skal optimeres for at sikre en sund forretning med effektive medarbejdere? Kan man få bedre arbejdsbetingelser ved at sikre høj trivsel? Og bliver man så mere effektiv af det?

Man kan selvfølgelig vælge at sætte ind på alle fire parametre, men en fokuseret indsats har som regel også størst effekt, så måske kan det være nyttigt at skærpe sit fokus for at finde den kortest mulige vej til en effektiv arbejdsplads med høj trivsel og sunde medarbejdere.

 

Hvad skal der til for at trives på arbejdspladsen?

En af de bedste huskeregler, man kan benytte til at anskue trivsel på arbejdspladsen, er, at der både er individuelle og fælles faktorer i spil. Den enkelte medarbejder kan IKKE selv sikre sin egen trivsel. Men det kan arbejdspladsen (ledelsen) heller ikke alene. Kollegerne har også mulighed for at påvirke den enkeltes trivsel, men ingen af de tre parter kan stå alene, hvis man skal skabe trivsel på en arbejdsplads.

Ansvaret for trivsel på arbejdspladsen

Du har sikkert allerede fået tudet ørerne fulde med input til, hvordan du kan holde dig sund og rask gennem god kost og motion, drop rygning og alkohol, have en god balance i livet, udvikl din psykologiske robusthed osv. Alt sammen faktorer der kan medvirke til at øge din trivsel i det daglige – hvad end du er på arbejde eller ej.

Men hvis man skal trives på arbejdspladsen, så skal der andet end fysisk og mental sundhed på banen. Lad os derfor sætte fokus på arbejdspladsens muligheder for at sikre effektive og gode medarbejdere med høj trivsel.

Her har både din leder og dine kolleger en del muligheder for at påvirke jeres trivsel og effektivitet.

 

Hvordan opnår man trivsel på en arbejdsplads?

Vejen til høj trivsel, går gennem dine muligheder for at være en effektiv og kompetent medarbejder. Vi har behov for at få anerkendelse og mestre vores arbejde, som i øvrigt skal være meningsfuldt og have indlagt udviklingsmuligheder.

En klar kerneopgave gør det lettere at præstere og opnå anerkendelse.

Hvis en medarbejder skal trives på jobbet, skal han have mulighed for at opnå anerkendelse i sit arbejde. Den letteste vej til at opnå anerkendelse på sit arbejde er, hvis man får muligheden for at yde en god præstation. Her kan en klar opfattelse af, hvilken kerneopgave man er ansat til at løse være et oplagt sted at starte for at sikre medarbejdernes muligheder for at opnå anerkendelse.

Samtidig er det afgørende, at medarbejderen har de kompetencer og ressourcer, som skal til for at løse opgaven. Vi skal med andre ord kunne mestre vores arbejde, for at trives på en arbejdsplads.

 

Udviklingsmuligheder påvirker vores trivsel

Men selvom mestring er et vigtigt parameter for, at vi trives i det daglige, så skal vi heller ikke være alt for gode til vores arbejde. Mennesket har behov for at blive udfordret og have mulighed for at udvikle sig. Derfor skal arbejdspladsen sikre, at der er indlagt mulighed for at “komme videre” i sin karriere, hvad enten det er gennem faglig udvikling internt, kurser i byen, forfremmelse, forflyttelse eller på anden måde.

Som med så meget andet, er det meget individuelt, hvad der betragtes som udviklingsmuligheder hos – og for den enkelte. Men det er i hvert fald et væsentligt parameter, hvis man skal sikre høj trivsel på en arbejdsplads.

 

Anerkendelse er en opgave for både leder og kolleger

Høj trivsel forudsætter som sagt, at man er i stand til at mestre sit arbejde og dermed opnå anerkendelse. Men hvad er anerkendelse? Det er igen en meget individuel størrelse, for den ros fra chefen, som du oplever som en anerkendelse, bliver måske betragtet som værdiløs, hvis din kollega fik den. Modsat kan den beundring og tak, som din kollega lige fik fra sit team, måske opleves som ligegyldig fra en udenforstående. Men være langt mere værd end chefens skulderklap for modtageren.

Dermed også sagt, at anerkendelse er mange ting og det er absolut ikke kun chefen der har adgang til – eller ansvar for- at uddele den. Både leder og kollegers anerkendelse er en meget vigtig faktor til at sikre høj trivsel på jobbet.

Vejen til dette kan gå gennem det begreb man kalder social kapital – altså fokus på samarbejde, tillid og retfærdighed på jobbet.

I det hele taget er samarbejdskulturen på arbejdspladsen et ekstremt væsentligt element, når man skal arbejde med at sikre høj effektivitet og trivsel på arbejdspladsen.

 

God ledelse er en forudsætning for høj trivsel

Kollegerne og det daglige samarbejde er altså afgørende for at sikre en høj trivsel på arbejdspladsen. Når det så er sagt, skal der ikke herske tvivl om, at kompetent ledelse er en grundlæggende forudsætning for samme. En dårlig leder er noget af det, der i den grad kan påvirke medarbejderes trivsel.

Lederen skal nemlig både sikre, at medarbejderen får den nødvendige anerkendelse i hverdagen, men lederen har også ansvaret for de mere grundlæggende arbejdsbetingelser, som kan stå i vejen for en høj trivsel, hvis de ikke fungerer.

Lad mig her fremhæve nogle af de vigtigste faktorer for høj trivsel, som en leder direkte kan påvirke:

Anerkendelse og udviklingsmuligheder har jeg allerede talt om. Det er selvfølgelig lederens opgave at sikre, at medarbejderens karrieremuligheder er tydelige og afstemt med den enkeltes ønsker og behov.

Det er også lederens opgave at sikre, at medarbejderens arbejde kan udføres på en effektiv måde, det kræver både at han/hun får og har de nødvendige kompetencer og ressourcer. Det kræver også, at IT-systemer og arbejdsgange ikke står i vejen for at udføre opgaven (læser I med i det offentlige?).

Tryghed og retfærdighed: Lige som kollegernes anerkendelse og samarbejde påvirkes af tillid og retfærdighed, så er den enkeltes trivsel også påvirket af disse faktorer. Man har brug for at vide, hvilke fremtidsudsigter man skal forholde sig til. Både i forhold til de daglige opgaver og ens generelle job. Det kræver en tilstrækkelig information om ledelsens strategier og fremtidsplaner, hvis man skal kunne performe optimalt og trives i jobbet.

 

Det SKAL give mening!

I det moderne arbejde tales rigtig meget om mening, som et trivselsfremmende (og stressforebyggende) element. Et arbejde skal opleves som meningsfyldt, hvis vi skal have en følelse af at trives i jobbet. Og hvis vi skal udføre en opgave effektivt. Vejen til trivsel og effektivitet kan altså gå gennem at sikre mening i det daglige arbejde.

Som leder bør man derfor hele tiden huske at forklare pointen/meningen med en opgave og med de beslutninger som træffes fra højere sted. (Her kan de i øvrigt være en god ide at inddrage kollegerne i opgaven med at finde en mening sammen, hvis den ikke er åbenlys).

En leder har altså en afgørende betydning for, om der er høj trivsel på en arbejdsplads. Lederen skal sikre gode arbejdsbetingelser for, at medarbejderne kan mestre deres arbejde og dermed opnå den nødvendige anerkendelse. Lederen skal tydeliggøre både mening og udviklingsmuligheder og sikre både jobtryghed og en oplevelse af retfærdighed i hverdagen.

Derudover kommer selvfølgelig de mere almene arbejdsbetingelser så som et fornuftigt fysisk arbejdsmiljø, en god balance mellem krav og opgaver og alt det andet, der hører ind under et normalt ledelsesansvar at sikre.

 

Hvornår kan man sige, at nu har vi høj trivsel på vores arbejdsplads? (Hvordan man måler trivsel)

Når I nu har gjort alt det ovenstående, kan man så være sikker på, at I har høj trivsel på arbejdspladsen? Det er et stort spørgsmål, som mange har ledt efter svaret på. Man kan i hvert fald lede efter nogle indikatorer gennem brugbare trivselsmålinger – man bør kunne se en udvikling i effektiviteten på arbejdspladsen, der bør være tegn på trivselsudvikling i et faldende sygefravær og en øget medarbejderfastholdelse.

Hvis I sørger for, at man i det daglige får den nødvendige anerkendelse, har adgang til at udvikle sig i jobbet og mulighed for at være effektiv og mestre sit arbejde, så er der en god sandsynlighed for, at man trives på jobbet. Når lederen sørger for at sikre mening i arbejdet, skaber tryghed gennem information og medvirker til at understøtte et godt samarbejde og tillid i arbejdsfællesskabet, så er I nået rigtig langt. Hvis samarbejdet fungerer godt og kerneopgaven er klart defineret, så bliver det lettere at være effektiv og dermed også trives. Og det bliver lettere at trives og dermed være effektiv.

 

Skal man gå efter trivsel eller effektivitet på jobbet?

Udfordringen kan så igen være, om man skal gå efter hønen eller ægget. Som jeg startede med at skrive, så kan høj trivsel medføre øget effektivitet. Men det gælder jo også den anden vej. Så skal man overhovedet sigte efter høj trivsel? Eller skal man sigte efter, at skabe høj social kapital, fjerne effektivitetsforhindringer eller give medarbejderne bedre mad i kantinen og mulighed for at løbe en tur i arbejdstiden?

Efter min mening bør man fokusere på fællesskabets – og ledelsens muligheder for at påvirke både trivsel og effektivitet, ved at se efter virksomhedens stærke sider og finde de oplagte lavthængende frugter til at øge effektivitet, trivsel og sundheden på jeres arbejdsplads.

Vejen til at finde disse frugter kan gå igennem en gennemtænkt og tilpasset arbejdspladsvurdering (APV) og måske en udvidet undersøgelse af arbejdspladsens stress og fraværshåndtering (en Organisatorisk Robusthedsvurdering – ORV), som i den grad også kan påvirke arbejdspladsens trivsel.

Rigtig god arbejdslyst og

Godt Arbejdsliv

– Bettina Prühs, organisationskonsulent og ledelsesrådgiver hos Godt Arbejdsliv.

Indlægget er oprindeligt skrevet og bragt af Godt Arbejdsliv

Skal Ejendomstorvet.dk hjælpe dig med at finde de helt rigtige Erhvervslokaler til din virksomhed? Så kan du søge blandt hele landets ledige erhvervslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser lige her.

Et smukt kontorhotel midt i København – På besøg i Zieglers Gaard

Det er en helt unik følelse, der går gennem ens krop, når man træder ind ad døren til Zieglers Gaard, der er et ud af de i alt fire helt exceptionelle kontorhoteller, som Office Club udbyder.

Vi bydes velkommen i en imponerende reception med bløde velourmøbler, højt til loftet og smuk kunst på væggene. Herefter bevæger vi os ind i et stort mødelokale med vinduer fra gulv til loft, hvorfra vi har direkte kig til kanalen og Christiansborg. Vi sætter os ned med Lilou Linnet, som er direktør hos Office Club, og hun giver os en grundig introduktion til konceptet bag Office Club og deres kerneværdier. Det kan du læse meget mere om i vores tidligere indlæg lige her.

Efter en god og meget inspirerende snak får vi en rundtur i Zieglers Gaard, mens Lilou fortæller om alle de finurlige detaljer bag indretningen – For dem er der ikke sparet på! Zieglers Gaard, eller i daglige tale ”Rokoko Perlen”, er et smukt gammelt hus fra 1732, som blev opført af bygherren Philip De Lange til Hofkonditor Johann Heinrich Ziegler, deraf navnet Zieglers Gaard. Den smukke ejendom åbnede som Office Club d. 1. december 2017, og siden da har Lilou brugt rigtig meget tid i Zieglers Gaards eksklusive omgivelser. Det er helt tydeligt for os at fornemme, at hun virkelig brænder for denne exceptionelle ejendom og dens historiske baggrund.

Historien bag kunstværkerne

Undervejs på vores rundtur i Zieglers Gaard gør vi os et stop ved et enormt maleri, som fylder en stor del af to af væggene i det mødelokale, som vi har siddet i. Maleriet hedder The Duke og er af kunstneren Michael Kvium. Der er noget dystert over maleriet, som er malet i mørke farver og forestiller en entertainer og hans skygge placeret foran en ødelagt by. Det tager os lige et par minutter at synke alle de indtryk, man får, når man nærstuderer billedet. Herefter forklarer Lilou, at der er en mening med, at maleriet er placeret lige præcis på de to vægge i dét mødelokale, og dette hænger sammen med historien bag maleriet. Entertaineren i billedet refererer til de tv-reportere, der fremviser det sønderbombede Aleppo i nyhederne. Maleriet er placeret sådan i rummet, at skyggen peger bebrejdende ud ad vinduerne, hvorfra man kan se Christiansborg.

Vi støder på mange andre kunstværker på vores tur rundt i kontorhotellet, og der er en historie bag dem alle. Intet er tilfældigt, og det er tydeligt at fornemme, at der har været nogle kunstglade sjæle ind over indretningen i Zieglers Gaard.

Intet overladt til tilfældighederne

Rummene har alle fået tildelt historiske navne, vores møde foregik blandt andet i et lokale kaldet Grundtvig in Love, som henviser til den historiske N.F.S. Grundtvig, der blandt andet var kendt forfatter, filosof og præst. Han boede i Zieglers Gaard med hans anden kone, Ane Marie Elisa Carlsen.

Farverne på væggene i de forskellige rum er tilpasset de farver, som fanger ens øje, når man kigger ud ad vinduerne i det enkelte rum. Vi stikker blandt andet hovedet ind i et kontor, som er malet mørkt rosafarvet med et gult rundt tæppe på gulvet, som begge er farver, der går igen på de huse, man kan se på de små gader uden for vinduet. Her forklarer Lilou, at hun højest sandsynligt aldrig havde valgt en sådan farve på væggen derhjemme, men at lige præcis i disse omgivelser, er det det helt rigtige valg – Og vi må give hende ret, for det harmonerer så fint det hele.

Der er en gennemgående ro over alle rummene, som har hvert deres unikke touch. Der er sans for detaljen, og alt lige fra kunsten på væggene, møblerne, gardinerne, gulvtæpperne og selv sæberne på toiletterne er nøje udvalgt til det enkelte rum. Vi kommer forbi “loungen”, som de kalder det, et fint rum i grønne nuancer hvor der er lagt op til, at medlemmerne kan komme for at få en lille pause fra computeren på deres kontor. Her er der skabt en hyggelig stemning med gulvtæppe i hele rummet, lange mønstrede gardiner i mørke farver, finurlige lamper, et finurligt tapet på den ene væg og selvfølgelig frisk frugt på bordet.

Den gennemførte stil fortsætter hele vejen igennem Zieglers Gaard, intet er overladt til tilfældighederne, og det er helt tydeligt, at der er gjort enormt meget for at bevare alle de historiske referencer, som man konstant støder på. Lilou har en historie at fortælle til hver en lille ting i hvert et eneste rum, og vi er virkelig fascinerede af hendes passion for den her ejendom og historien bag.

“Beliggenhed, udsigt og historie taler for sig selv, men det er energien og atmosfæren i Zieglers Gaard, der kan noget helt særligt, hvis du spørger mig.”

Med denne sætning afslutter Lilou vores rundtur i Zieglers Gaard.

 

Blev du fanget af historien om Zieglers Gaard? Så hold dig opdateret her på Ejendomstorvets Erhvervshub, for der er mere fra Office Club og deres fantastiske kontorhoteller på vej til dig!

Kunne du tænke dig at bosætte dig i Zieglers Gaard? Så kan du læse mere om konceptet, priser m.m. her.

Leder du efter andre kontorhoteller? Så kan du søge blandt landets ledige kontorhoteller lige her!

Københavns omegn: Plads til højere leje

Kommunerne på Vestegnen oplever stor efterspørgsel på boligejendomme, og med noget lavere lejeniveauer end i København kan der være luft til prisstigninger, især for ældre ejendomme, vurderer EDC Erhverv.

”Vi kan registrere utrolig stor efterspørgsel af boligudlejningsejendomme i kommuner som Glostrup, Herlev, Brøndby, Hvidovre og Rødovre, og der er næsten ingen risiko for faldende lejeniveauer, hvis man køber ejendomme med markedskonforme lejer.”

Sådan beskriver Frank Kristensen, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Herlev, den aktuelle markedssituation for Københavns omegn, altså forstæderne nord, vest og syd for hovedstaden.

Tendensen går igen i EDC Erhvervs Forventningsundersøgelse, som er gennemført for fjerde gang og omfatter forventninger til 2019 fra 1.443 investorer og virksomheder: Blandt investorer over hele landet er forstæderne for første gang det mest populære område; her vil 27 procent investere. Andelen overgår både selve København, Aarhus og Aalborg, hvilket kan skyldes de høje prisniveauer i de største byer.

Blandt de adspurgte investorer i Københavns omegn er samtlige adspurgte – altså 100 procent – på udkig efter mursten i netop forstæderne, mens 41 procent gerne vil investere i selve København og knap hver tredje i Nordsjælland. Næsten fire ud af fem vil skyde penge i boligudlejning, mens halvdelen ser på blandede ejendomme, og op imod hver fjerde har kig på kontorer.

Lavere leje end København

Med stigende priser de seneste år på boligejendomme kan det ifølge Frank Kristensen være ”et godt tidspunkt at sælge og tage stikket hjem”, men nye investorer har bestemt også muligheder:

”Lejeniveauet har ligget lidt fladt sammenlignet med København, så der kan stadig være basis for stigninger, ikke mindst i ældre ejendomme. Det kan udløse værdistigninger, så selv om vi er tæt på toppen, har priserne på ejendomme i Københavns omegn ikke nødvendigvis toppet endnu.”

Lejeniveauerne i omegnskommunerne er typisk 1.000-1.100 kroner per kvadratmeter i nyere eller renoverede ejendomme og kan nå op på maksimalt 1.500 kroner for de allermest velbeliggende og attraktive boliger. Dermed er der god afstand til priserne i København og måske muligheder for at tiltrække lejere, der synes, at hovedstaden er blevet for dyr, fremhæver Frank Kristensen:

”Inde i byen går lejen helt op til 1.700-1.800 kroner per kvadratmeter, og så begynder to almindelige indtægter at have svært ved at klare huslejen. Det kan give øget interesse for omegnskommunerne og skabe grundlag for højere leje.”

Indlægget er skrevet og bragt af EDC Erhverv.