Alternativ finansiering af investeringsejendomme

Indlægget er skrevet af Paw Becker, Partner og ekspert i boligfinansiering hos Fairkredit

Alternativ boligfinansiering, ejendomskreditlån eller pantebrevslån. Kært barn har mange navne, men dækker alle over samme lånetype, der gør sig gældende for folk, som ikke passer ind i bankernes kassetænkning.

Markedet for alternativ boligfinansiering har de seneste år oplevet stor vækst hos særligt private boligkøbere, som ønsker at købe en bolig til under 1 mio. med en geografisk beliggenhed i det såkaldte Udkantsdanmark. Markedets opblomstring skyldes, at banker og realkreditinstitutter siden den seneste finanskrise har haft en meget konservativ udlånspolitik. Denne forsigtighed hos de traditionelle aktører har efterladt et kæmpe hul i markedet, som en række mindre finansielle aktører forsøger at udfylde med alternative låneformer som pantebrevslån og ejendomskreditlån.

Det er både muligt at låne til boligkøb eller op til friværdien i eksisterende bolig med lånetypen. Markedet består af en række formidlere, der hver især har deres netværk af investorer, som de videreformidler samtlige lån til. Renten på lånene varierer typisk fra 5 % og op til 9 %. Dette er noget højere end et tilsvarende realkreditlån, da risikoen fra långivers side naturligvis også er højere end ved f.eks. realkreditfinansiering. Det er muligt at optage disse lån med faste såvel som variable renter.

Mange kender lånetypen som et alternativ til realkreditfinansiering for private boligkøbere. Færre ved, at låntypen ligeledes kan bruges til finansiering af investeringsejendomme, hvilket gennemgås senere.

Hvad koster det?

Renteniveauet:

Der er ingen tvivl om, at pantebrevslån og ejendomskreditlån er et dyrere valg end f.eks. en realkreditfinansiering. Renteniveauet ligger som tidligere nævnt på niveauet 5-9 %. Det afhænger både af, om man som låntager ønsker et variabelt eller fastforrentet lån, ansøgers kreditværdighed samt naturligvis belåningsgraden.

Omkring 90 % af alle pantebrevslån bliver i disse tider lavet som fastforrentede lån. Det skyldes, at der hverken skal betales bidrag eller rentetillæg på disse lån. Det betyder med andre ord, at en fast rente reelt også er en fast rente på dette marked, da der ikke er bidragssatser eller rentetillæg, som kreditor kan justere på efter behag. Renten på fastforrentede lån ligger på niveauet 7,5-9 %.

Etableringsomkostninger:

Udover de løbende renter skal man også være opmærksom på omkostningerne i forbindelse med etableringen af lånet. Som udgangspunkt ligger både kurstab, gebyrer og omkostninger til tinglysning på samme niveau som at optage et fastforrentet realkreditlån. Udbetalingskurserne ligger typisk imellem 90 og 98. Det betyder, at der må forventes et kurstab på 2-10 % af lånebehovet i forbindelse med etableringen af et pantebrevslån eller ejendomskreditlån.

Førtidig indfrielse:

Det er fast praksis på markedet at fastsætte indfrielseskursen til 103-105, som kun træder i kraft, hvis man som låntager ønsker at indfri sit lån før tid eller skal tvangsindfries. Dette betyder i praksis, at man skal betale sin restgæld + 3-5 % i tilfælde af, at man ønsker at sælge boligen eller omlægge sin finansiering inden lånets udløb.

Løbetider:

Løbetiden vil typisk være op til 25 år, men ofte kortere, når der er tale om mindre lån.

Tip: Det er ofte muligt at forhandle sig til en lavere rente ved at forkorte løbetiden på lånet, da dette samtidig reducerer långivers risiko.

Finansiering af boligudlejningsejendomme

Mange mindre boligudlejere vælger i stigende grad at benytte pantebrevslån til at finansiere købet af boligudlejningsejendomme, da banker og realkreditinstitutter er blevet lukket land for rigtig mange. Nedenfor vil jeg gennemgå en række tommelfingerregler, som kan bruges til at vurdere, om en alternativ boligfinansiering er relevant.

Tommelfingerregel 1: Afkast minimum 12 %

Renteniveauet på pantebrevslån kan dog være en begrænsning for mange, da det er nødvendigt med et højt afkast på ejendomsinvesteringen, hvis investeringen skal give overskud, samtidig med at man skal betale en rente på 5-9 % og afdrage lånet på maksimalt 25 år. Vores anbefaling er, at den konkrete boligudlejningsejendom skal generere et afkast på min. 12 %, før man bør overveje at finansiere en boligudlejningsejendom på pantebrevslån.

Det er typisk ikke muligt at finde boligudlejningsejendomme i storbyer som København, Aarhus, Odense og Aalborg. Derfor er finansieringsformen mest relevant for investorer, som ønsker at investere i billigere områder af landet, som giver et afkast på 12 % eller højere.

Tommelfingerregel 2: Lån op til 80 %

For at opnå en finansiering til en boligudlejningsejendom er det typisk nødvendigt med en udbetaling på min. 20 %. Selvom loven kun kræver 5 % i udbetaling ved køb af privatbolig, ønsker de fleste investorer en større udbetaling, når der er tale om investeringsejendomme.

Tommelfingerregel 3: Finansiering af renovering eller ombygning

Det er som udgangspunkt ikke muligt at få medfinansieret omkostninger til renovering eller ombygning af boligudlejningsejendomme på købstidspunktet, da investorer ønsker, at deres pant skal ligge inden for 80 % af ejendommens handelspris. Dette betyder, at man selv skal have midlerne til at gennemføre eventuelle ombygnings- og renoveringsarbejder på ejendomme, hvis dette er nødvendigt for, at investeringscasen hænger sammen.

Hvor der er regler, er der naturligvis også undtagelser fra reglerne. I dette tilfælde er det muligt at låne yderligere op i ejendommen ved at stille sikkerhed i friværdi i andre ejendomme. Dette kan enten være friværdien i privatboligen eller andre investeringsejendomme med en væsentlig friværdi i. Dette gøres i praksis ved at give krydspant i en eller flere andre ejendommes friværdi. Dette kan gøres uden merpris, da tinglysning af krydspant ikke udløser tinglysningsafgift.

Pantebrevsfinansiering af boligudlejningsejendom – simpelt regneeksempel:

Du vil gerne købe en mindre udlejningsejendom på Vestsjælland til en pris på 1 mio. Du har selv kr. 200.000, som du er villig til at lægge i udbetaling. Du har derfor et lånebehov på kr. 800.000. Det antages, at ejendommen købes gennem et selskab.

Ejendommen:

Købspris: 1.000.000

Årlige lejeindtægter: 180.000

Årlige driftsudgifter: 60.000

Forventet driftsoverskud: (180.000-60.000) = 120.000

Heraf afkast: (120.000/1.000.000) = 12 %

 

Finansieringen:

Udbetaling: 200.000 (20 %)

Lånebehov: 800.000 (80 %)

Udbetalingskurs: 97

Rente: 8 %

Løbetid: 25 år

Årlig ydelse på lån: 77.260

Heraf rente: 65.979

Heraf afdrag: 11.281

 

Likviditetsbudget:

Resultat efter renter: (120.000-65.979) = 54.021

Selskabsskat (22 %): 11.884
Resultat efter renter og selskabsskat: 42.137

Likviditetsoverskud efter rente, skat og afdrag = 30.856

Egenkapitalforretning (før skat): 27 %

Ud fra ovenstående regneeksempel kan det udledes, at en investering i en boligudlejningsejendom til kr. 1 mio. og med et afkast på 12 % vil give et likviditetsoverskud på ca. 31.000 eller 3,1 % af investeringen. Om det er tilfredsstillende eller ej, kommer an på den enkelte investors temperament. Det væsentligste er at afgøre med sig selv, om arbejdet/besværet med ejendommens drift er værd af tage for et likviditetsoverskud på ca. 31.000 årligt.

Derudover bør man som investor overveje sine muligheder for på sigt at lægge finansieringen om til et billigere realkreditlån, så pantebrevsfinansieringen alene bør betragtes som en mellemfinansiering.

Pantebrevsfinansiering som mellemfinansiering

Pantebrevsfinansiering kan være et godt valg som mellemfinansiering af boligudlejningsejendomme med stort udviklingspotentiale, da disse ejendomme ofte kan være vanskelige at belåne med hos bank eller realkreditinstitutter.

Hvis det er afgørende for investeringscasen, at lånet på sigt kan blive omlagt til et realkreditlån, bør man overveje (eller måske spørge sin bankmand), hvilke faktorer man skal forbedre for at blive kreditgodkendt til et realkreditlån. Det vil ofte være ejendommens stand, belåningsgrad eller soliditet på porteføljen, som er afgørende. Men det kan variere meget fra sag til sag.

Grunden, til at pantebrevsfinansiering som mellemfinansiering ofte er en god mulighed ved køb af ejendomme med stort udviklingspotentiale, skyldes, at værdien af ejendommen vil stige væsentligt, når den er færdigudviklet. Derfor kan man ofte nøjes med en lavere belåningsgrad ved omlægning til realkreditlån. Derudover er der ingen tvivl om, at en færdigudviklet og velvedligeholdt ejendom er lettere at få belånt i et realkreditinstitut.

At bruge pantebrevslån som mellemfinansiering er naturligvis ikke uden økonomiske konsekvenser, da det både koster at etablere lånet samt kurstab ved førtidig indfrielse af lånet. Fordelen ved denne type mellemfinansiering er, at den oftest vil være struktureret som en traditionel finansiering med 20-25 års løbetid. Det gør, at man bliver mindre afhængig af at blive kreditgodkendt i banken, da casen sandsynligvis også vil hænge sammen uden. Dette er ligeledes en væsentlig overvejelse at gøre sig, da realkreditinstitutter hverken kan eller vil kunne låse sig fast på en fremtidig omlægning.

Finansiering af øvrige ejendomstyper

Når der er tale om finansiering af investeringsejendomme, foretrækker investorerne på pantebrevsmarkedet mindre boligudlejningsejendomme, da tomgangsrisikoen er relativt lav, og omsætteligheden høj sammenlignet med øvrige former for erhvervsejendomme.

Søger du finansiering til kontorbygning, forretningslokaler, hotelejendom eller lager- og produktionsejendom, skal du være forberedt på, at det er vanskeligt at få en belåning på mere end 60 %.

Leder du efter en investeringsejendom?

På Ejendomstorvet.dk får du et overblik over hele landets ledige investeringsejendomme. Klik her og start din søgning allerede nu!

Vil du spare 10 minutter i dag? Her er vores bedste råd

Indlægget er oprindeligt skrevet og bragt af bro

1) Hav en god indbakkestruktur

Det er ikke småting, man kan vinde ved at sortere sine e-mails logisk. Du slipper for at sidde og lede efter seneste versioner, gamle vedhæftninger eller noget, du vistnok skrev engang. Så få styr på mapperne. Brug 10 minutter ekstra på at tænke over, hvordan de skal opbygges, så logikken også holder på en travl tirsdag. De 10 minutter vinder du tilbage hver eneste dag. Mindst.

– Karen Minke, seniorprojektleder i bro

2) Lav en dagsorden dagen forinden

Før jeg lukker ned og går hjem, laver jeg hver dag en liste med de opgaver, jeg skal løse den næste dag. Ud for hver opgave tegner jeg så en tom boks, så jeg kan krydse dem af, når de er klaret. På den måde undgår jeg at skulle åbne min kalender (og dermed også min indbakke) i tide og utide, og så kan jeg holde koncentrationen i længere tid ad gangen. Og så er der noget vældig tilfredsstillende i løbende at krydse opgaver af og se, hvor effektiv man er.

– Freja Brix Olsen, praktikant i bro

3) Slå mailnotifikationen fra

At droppe notifikationen i Outlook er noget af det bedste, jeg har gjort for mit eget arbejdsliv. Jeg kunne ikke styre nysgerrigheden, når der tikkede endnu en mail ind, så jeg forstyrrede hele tiden mig selv ved at læse mails. Det er skræmmende, hvor meget vi hele tiden lader os stresse af telefoner og notifikationer. Og løsningen er så enkel. For lad os være ærlige: Mails kan du altid tjekke. Uden notifikationerne får du mere sammenhængende tid, og du kan koncentrere dig om opgaven foran dig.

– Maria Drøscher Haagensen, regnskabansvarlig i bro

4) Brug pomodoro-teknikken

Pomodoro-teknikken er simpel og uhyre effektiv. Den går ud på, at du arbejder i intervaller: Først arbejder du koncentreret i 25 minutter, og så holder du pause i 5 minutter.

Alt, du skal bruge, er et ur, der tæller ned. Og en opgave, der skal løses.
5-minutters pauserne er vigtige. Her får hjernen mulighed for at slappe af, så der er energi til et nyt interval. Pomodoro-teknikken er genial, når man, som jeg ofte gør, arbejder kreativt. For i pauserne sker der noget magisk. Det er her, de gode og kreative ideer får lov til at spire frem. Mens du gør noget helt andet. Får lidt frisk luft eller frisk frugt. Og så gentager du processen igen. Og igen.

– Simon Krag Linde, juniorkonsulent i bro

5) Gør det nemt at eksekvere – brug Outlooks opgavefunktion

Jeg sværger til Outlooks opgave-funktion. Her bryder jeg min to do-liste ned i enkelte opgaver og noterer mit forventede tidsforbrug på opgaven.

Fx lyder en af mine opgaver i dag ”Ring til potentiel kunde (20 min)”. Inde i opgaven skriver jeg navn, telefonnummer og det, jeg skal tale med kunden om. Hvis opgaven tager mere end en halv time, lægger jeg den også i kalenderen med et enkelt klik.

Man kan også tilføje deadlines og påmindelser, og så er jeg især glad for at sortere opgaverne efter Firma. Firma er en af Outlooks standardkategorier, men jeg bruger det fx også til at skrive Helle, som er min chef, hvis det er en opgave, jeg skal vende med hende.

Hun er ikke altid på kontoret, og når hun er, er der rift om hende. Derfor er det godt med et hurtigt overblik over de spørgsmål, jeg har behov for at vende med hende.

Prøv selv – det er virkelig nemt. Du skal bare åbne Outlook og trykke Ctrl+Shift+K, så er du godt i gang. Du kan også få Outlooks egen vejledning til Opgave-funktionen her.

– Asger Ridderhaugen, konsulent i bro

6) Planlæg fire uger frem

Jeg har en fast søndagsrutine, hvor jeg planlægger 4 uger frem i kalenderen. Det giver overblik og ro i maven, og det behøver ikke tage meget mere end en halv time. Til gengæld betaler det sig tifold i løbet af din arbejdsuge.

Hvorfor? Fordi du eliminerer ubehagelige overraskelser i form af opgaver og møder, du ellers ville have glemt. Og fordi du bliver langt mere tidsrealistisk, når du kortlægger alle dine opgaver. Og ikke mindst fordi du får fokus på at skabe tid til udvikling, så du ikke ligger vandret i drift hele ugen.

Og bare rolig: Det er ikke et krav, at det skal være om søndagen…

– Helle Bro, direktør i bro

7) Saml dine spørgsmål til bunke

Du har fået en opgave. Du går i gang med at løse den. Der opstår et spørgsmål. Fordi det gør der altid.

Når de opstår, skal du lave en vigtig afvejning: Kan du arbejde videre på opgaven uden straks at få svar på spørgsmålet?

Hvis svaret er ja, skriver du dit spørgsmål på en lille liste. Når du har tre spørgsmål, har du også nok grund til at forstyrre din chef/leder/kollega. Og på vej hen til hende kan du nyde tanken om den tid, du har sparet ved at forvandle tre spørgsmålsgåture til en.

– Emil Dahl-Nielsen, konsulent i bro

8) Brug genvejstaster religiøst

Som tekstmand arbejder jeg virkelig meget i Word. Og det er blevet lidt af et ideal for mig at bruge musen så lidt som overhovedet muligt undervejs. I stedet sværger jeg til genvejstaster.

Her er en gammel video, hvor jeg gennemgår et par af dem (lydkvaliteten er mildest talt ikke i top, men det kan du godt leve med):

Lyder det mere som en smagssag end som et reelt tidsbesparende initiativ? Så er det sært, at jeg altid er ved at eksplodere af utålmodighed, når jeg kigger kollegaer over skulderen, mens vi i fællesskab udretter små sproglige mirakler.

– Henrik Hillestrøm, konsulent i bro

9) Skift mellem svære og nemme opgaver

Mit arbejde byder på mange opgaver, som ikke er ’lige til at gå til’. De sluger en masse tid, fordi de skal defineres, før de kan løses – og konsekvensen er ofte, at de bliver udskudt til sidst på dagen. Og det er sjovt nok ofte dér, vi har allermindst energi til at løse dårligt definerede opgaver.

Jeg har tegnet en model forneden, som går ud på at veksle mellem svære og nemme opgaver. Den virker, fordi du gør noget godt for dig selv før hver irriterende opgave:

  • Du hviler hjernen med lavpraktik ind imellem dine irriterende opgaver.
  • Du bliver rehydreret, får rørt dig, og ser lige lidt af kontoret på gåturen til køkkenet. (Begå ikke den fejl at hente en kande vand. Du skal gå efter hvert glas.)
  • Du får bonuspoint for at inkorporere bordhævning i din cyklus.

– Maria Mattsson, juniorkonsulent i bro

10) Brug (masser af) post-its

Jeg har altid en blok med post-its og en sprittusch med til møder – så skriver jeg én opgave pr. post-it, jeg får til mødet.

Når jeg kommer tilbage til min plads, danner de en to do-liste, hvor jeg kan smide post-it’en ud, når jeg enten har løst opgaven eller planlagt at få den løst i kalenderen. Det giver et godt overblik, og min to do-liste er hele tiden opdateret.

– Frieda Molin, konsulent i bro

Leder du efter nye lokaler til din virksomhed?

På Ejendomstorvet.dk kan du søge gratis og uforpligtende blandt hele landets ledige erhvervslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser. Klik her og start din søgning allerede nu. 

Der er ofte en klar forbindelse mellem dårlig ledelse og stress

Indlægget er oprindeligt skrevet og bragt af AS3 Transition

Stress og ledelse hænger tæt sammen. Ofte skyldes stress, at ledere ikke kender deres medarbejdere godt nok eller stiller for høje krav til dem. Lederen spiller også en afgørende rolle, når det gælder om at hjælpe den stressramte.

Hjertebanken, hukommelsesbesvær og træthed er blot nogle få blandt mange symptomer på stress.

Hver eneste år er stress årsag til millioner af sygemeldinger på danske arbejdspladser. Det skyldes som regel et dårligt arbejdsmiljø forårsaget af mangelfuld ledelse.

Det er derfor ledelsens opgave at skabe rammerne for god trivsel, og som leder har du en stor del af ansvaret for arbejdskulturen i din afdeling.

For ofte er det netop lederen, der er den vigtigste person, når det gælder om at hjælpe en medarbejder med symptomer på stress. Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har lavet for AS3 blandt 1700 danskere.

I undersøgelsen har vi spurgt danskerne om:

Svarene taler sit tydelige sprog. For flertallets vedkommende, hele 34 %, er dialogen med nærmeste leder den bedste hjælp. Samtidig ønsker 32 %, at nærmeste leder kort og godt skal løse udfordringerne ved at fjerne arbejdsopgaver, tilføre ressourcer eller prioritere for medarbejderen.

Mange ledere svigter deres ansvar

Gode, nærværende ledere er imidlertid en mangelvare på mange arbejdspladser.

Ifølge Epinion-undersøgelsen er det kun 20% af de adspurgte, der i meget høj grad eller høj grad oplever, at nærmeste leder står klar med hjælp, når de føler sig stressede.

Men hvad skal virksomheden helt konkret gøre, når en medarbejder begynder at udvise tegn på stress?

Mit råd er, at virksomheden som minimum skal have en retning og et mål for arbejdsmiljøet. Lederne skal være i stand til at arbejde med forskellige typer af mennesker. Og endeligt skal ledelsen tilpasse kravene til den enkelte medarbejders ressourcer.

En nærværende leder er midlet mod stress

Det er altså ikke nok, at en leder blot tager en løs snak med medarbejderen ved kaffeautomaten. Lederen skal også vise, at han eller hun er interesseret i at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.

Det skal gøres helt klart for medarbejderen, at lederen faktisk ønsker, at medarbejderen har det godt og trives.

Her er det eksempelvis vigtigt, at lederen kender sin medarbejder og kan spørge ind til konkrete arbejdsopgaver og personlige udfordringer på hjemmefronten – hvilket ikke er det samme som at sige, at forholdet skal blive privat.

Men ved at kende sin medarbejder godt ved lederen også, hvilke ressourcer hver enkelt medarbejder har og dermed, hvilke krav de kan stille til dem.

Gennemgår en medarbejder eksempelvis en skilsmisse, vil vedkommende have færre ressourcer, og det vil ofte være det forkerte tidspunkt for nye krav.

Skab en vision for jeres arbejdsmiljø

Det kan lyde nemt, at ledelsen skal være nærværende, men det er det langt fra. Når tempoet er højt, er lederen måske ikke den rollemodel, han eller hun ønsker at være, og det kan have en negativ effekt på arbejdsmiljøet.

Der bør derfor være nogle klare rammer for trivslen på den enkelte arbejdsplads.

Topledelsen skal udstikke rammerne for, hvad virksomheden vil med det psykiske arbejdsmiljø. Der skal være en vision for dette mål og en ambition om, hvad man vil. Og denne vision skal alle i virksomheden – såvel topledelse, ledere og medarbejdere – kende til.

Alle skal kort og godt vide, hvilken rolle de hver især spiller i bestræbelserne på at skabe god trivsel på arbejdspladsen.

Leder du efter de rette lokaler til din virksomhed?

Så kan Ejendomstorvets søgeportal hjælpe dig! Her kan du få et overblik over hele landets ledige erhvervslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser – og du kan søge helt gratis og uforpligtende. Klik her og start din søgning allerede nu!

6 måder at undgå stress på arbejdspladsen

Indlægget er oprindeligt skrevet og bragt af Godt Arbejdsliv

Hvilke knapper har ledere og medarbejdere at skrue på, når det psykiske arbejdsmiljø skal sikres på arbejdspladsen? Hvordan kan lederen forebygge stress hos medarbejderne (ud over ikke selv at blive for stresset)?

Fordi stress er så kompleks en størrelse, kan det være let at skyde skylden for en medarbejders stress på privatlivets forhold. Selvfølgelig betyder det noget for vores stressniveau, hvordan det går derhjemme. Vi kan og skal ikke adskille det private og arbejdet, når det kommer til vores helbredsmæssige betingelser.

Som leder kan du stadig påvirke dine medarbejderes stressniveau en hel del ved at se på arbejdspladsens muligheder for at undgå mere stress.

Hvad stresser på arbejdet?

I arbejdspsykologien taler vi om seks vigtige faktorer, som kan skabe mere eller mindre stressede forhold for medarbejderne. Disse seks faktorer kaldes også stressorer og fokuserer på de arbejdsbetingelser, som påvirker vores mentale helbred og trivsel.

Stil rimelige krav

Der skal være en god balance mellem de krav, der stilles til medarbejderne, og de muligheder, man har for at opfylde kravene. Hvis lederen beder medarbejderne om at opfylde umulige, urealistiske deadlines, så vil det påvirke deres stressniveau negativt. Hvis en medarbejder bliver bedt om at udføre en opgave, som hun ikke har faglige eller tidsmæssige forudsætninger for at kunne løse, så bliver hun stresset. Vil I undgå stress på arbejdspladsen, skal der altså stilles fornuftige og rimelige krav til arbejdet.

Giv medarbejderne indflydelse på deres opgaver

Mennesker har brug for en vis grad af indflydelse på deres hverdag. Også når det gælder jobbet. Det er fint nok, at lederne bestemmer over tildeling af ressourcer og opgaver. Medarbejdere har også brug for rammer at forholde sig til. Fortæl dem derfor gerne, hvad de skal lave. Men de har til gengæld brug for at have indflydelse på, hvordan opgaven så skal udføres.

Beløn rimeligt for det udførte arbejde

Urimelighed er en stressor, der ikke bør undervurderes. Og løn og andre belønninger kan i den grad få vores rimelighedssensor til at reagere. Når du beder medarbejdere udføre en opgave eller en stilling, så skal der være en rimelighed mellem de krav, du stiller til medarbejderen, og den aflønning, de får for arbejdet. Vi har brug for at få nogenlunde det samme som sidemanden, hvis vi skal lave det samme arbejde og har de samme forudsætninger. Ellers påvirkes vores stressniveau negativt.

Skab forudsigelighed i hverdagen

Forandringsprojekter er noget af det mest stressende, man kan opleve som medarbejder. I hvert fald, hvis man ikke bliver informeret og inddraget tilstrækkeligt i processen. For vi har behov for en vis grad af forudsigelighed i vores hverdag. Så fortæl så meget som muligt om, hvilke planer der lægges for fremtiden, og hvilken betydning det vil få for den enkelte medarbejder. Det sikrer et fornuftigt stressniveau.

Gør opgaverne meningsfulde

Vi kan klare meget mere pres, hvis vi har et meningsfyldt arbejde. Uanset om du står ved et samlebånd eller arbejder for Røde Kors, så har du brug for at vide, hvad pointen er i de opgaver du bliver bedt om at udføre. Der er forhåbentlig altid en pointe, ellers skal man som leder overveje kraftigt, om en opgave kan sløjfes. Så når du har fundet meningen med en opgave, så sørg for at viderebringe den. Eller du kan hjælpe medarbejderne med selv at finde meningen i deres job. Det er stærkt nødvendigt for at holde stress på et sundt niveau.

Skab rammerne for et godt samarbejde

Vi har brug for støtte fra vores omgivelser for at kunne klare de mange krav, der stilles til os i hverdagen. Derfor er gode kolleger væsentlig i forhold til stressfaktoren. Hvis der opstår fnidder i samarbejdet, eller hvis man holdes udenfor fællesskabet, vil det i høj grad påvirke stressen negativt. Derfor er det vigtigt hele tiden at holde øje med, om det sociale klima på arbejdspladsen er velfungerende. Ellers er det et oplagt sted at sætte ind overfor.

Med disse seks metoder kan I skabe en tryg og effektiv arbejdsplads.

Det er vigtigt at sige, at det ikke nytter noget kun at gøre noget ved den ene stressor. Stress opstår i et kompliceret samspil af mange forskellige ting. Ovenstående seks områder er noget af det, der er “lettest” at påvirke som leder og som medarbejder.
Det kræver bare, at stress og trivsel bliver taget alvorligt, og at alle tager sin del af ansvaret for opgaven.

På udkig efter nyt kontor?

Leder du efter et nyt kontor til din virksomhed? Et kontor, hvor du sammen med dine medarbejdere kan skabe en effektiv arbejdsplads? Så kan du få et overblik over hele landets ledige erhvervslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser på Ejendomstorvet.dk. Du kan starte din søgning allerede nu, klik her!

 

Pauseøvelser til arbejdsdagen

Indlægget er oprindeligt skrevet og bragt af Falck Healthcare

Bedre koncentrationsevne og mere energi, ja tak! Hvem vil ikke gerne have det!?

Nedenfor får du inspiration til nogle øvelser, som let kan laves på kontoret. Lav øvelse 5 og 6 to gange dagligt – og altid øvelse 6 før og efter et løft. Vælg derudover minimum 2 øvelser hver dag. Øvelserne gentages 10 gange.


Stå med en hoftebreddes afstand mellem fødderne og let bøjede knæ.
Sving armene frem og tilbage.

Stå med en hoftebreddes afstand mellem fødderne og let bøjede knæ.
Sving armene fra side til side foran kroppen

Stå med en hoftebreddes afstand mellem fødderne og armene ud til siden (som et kors). Før de strakte arme bagud så langt du kan. Tilbage til udgangsstilling.

Stå med en hoftebreddes afstand mellem fødderne.
1. Løft skuldrene op mod ørerne og saml skulderbladene. Sænk herefter langsomt ned igen.
2. Løft skuldrene op mod ørerne og træk skuldrene fremad. Sænk herefter langsomt ned igen.

Sid på en stol, ret ryggen, placer to fingre på hagen.Se lige frem, pres hovedet bagud, så nakken udrettes helt. Tilbage til udgangsstilling.

Stå med en hofte-breddes afstand mellem fødderne og hold knæene strakte.Placer hænderne i lænden. Bøj ryggen bagover så langt som muligt. Tilbage til udgangsstilling.

Stå med en hofte-breddes afstand mellem fødderne. Træk hagen ind og drej hovedet fra side til side.

Stå med en hofte-breddes afstand mellem fødderne. Træk hagen ind og læg øret skiftevis ned mod samme sides skulder.

Stå med en hofte-breddes afstand mellem fødderne. Løft skiftevis knæet op mod modsatte albue.

Stå med en hofte-breddes afstand mellem fødderne. Spark venstre ben op mod bagdelen og før samtidig højre arm strakt bagud, skift til modsatte side.

Vip skiftevis frem og tilbage på hæl og tå.

Sæt dig på en stol med en hofte-breddes afstand mellem fødderne og hold armene ind foran kroppen. Rejs dig langsomt op og sæt dig langsomt ned igen.

Skal I have et nyt kontor?

Mangler du det helt rigtige erhvervslokale, hvor du kan skabe de rette ergonomiske rammer for dig og dine medarbejdere? Så kan du søge blandt hele landets erhvervslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser på Ejendomstorvet.dk. Hvis du klikker her, kan du starte din søgning allerede nu!