Hvordan skaber man en balance mellem arbejdsliv og privatliv?

Indlægget er oprindeligt skrevet og bragt af Godt Arbejdsliv.

Og hvem skal skabe den balance mellem dit arbejde og resten af dit liv?

Der tales stadig meget om work/life balance som en af måderne at imødekomme den stress, vi oplever som en udfordring i vores arbejde. Samtig udfordres denne skelnen mellem arbejde og privatliv, blandt andet af erhvervsmand og filosof Morten Albæk. Han argumenterer for, at vi har et liv og kun er et menneske. Derfor bør vi ifølge ham opgive denne skelnen mellem forskellige livsfærer og fokusere på at skabe et sammenhængende og meningsfyldt liv.

Kan og skal vi skelne mellem arbejde og privatliv for at finde en work/life balance?

Men giver det mening at opdele livet i arbejde versus privatliv? Hvilke fordele kan det have? Hvad er problemet ved at forsøge at gøre det? Og hvordan vil du lave den skelnen, når arbejdet i højere og højere grad bliver en glidende og grænseløs størrelse i tid, rum og ressourceforbrug?

Er arbejdet ikke livet?

For mange af os er arbejdet en væsentlig og dybt integreret del af vores identitet. Måske er det bare for den sproglige nemheds skyld, at man opfandt et begreb som work/life, der i så høj grad adskiller arbejdet fra “livet”. Måske gav den opdeling mening, dengang man udelukkende arbejdede for at skaffe brød på bordet. Det gør mange måske også i dag. Men mange får samtidig også udfyldt en mening med deres tilværelse, som går ud over det at kunne brødføde deres nærmeste.

Vi udvikler os personlig og fagligt, og vi indgår i sociale relationer, der påvirker vores mentale sundhed. Vi udfører opgaver som (forhåbentlig) gør en forskel i en større sammenhæng. Derudover tilfredsstiller vi en masse af vores egne behov for anerkendelse, psykologisk tryghed, tilhørsforhold osv. I et moderne arbejdsliv er arbejdet også en vigtig kilde til menneskers overordnede livstilfredshed.

Hvorfor så insistere på at der skal være en balance mellem denne del af vores liv og resten af det, vi fylder vores liv ud med?

Måske netop fordi arbejdet kan være enormt tilfredsstillende, kan man have en tendens til at give det for meget opmærksomhed. Og dette sker på bekostning af alle de andre ting, vi har forpligtet os til, og som bidrager til vores livstilfredshed. Vi vil også gerne være en del af en familie og andre sociale sammenhænge, som giver andre og gode tilskud til vores lykke og samfund. Det skal der også være plads til.

Derfor er vi nogle gange nødt til at skabe plads ved at lave en opdeling mellem arbejde og resten af livet. Fordi vi ellers ikke kan håndtere det, vores værdier tilskynder os at håndtere.

Segmentering eller integration af arbejde og privatliv?

For at arbejdet ikke skal fylde for meget, har nogle mennesker brug for at segmentere mellem de forskellige livsområder. De er nødt til at sætte nogle grænser for, hvornår de arbejder, og hvornår de laver andre ting.

For at arbejdet og privatlivet skal gå op i en højere enhed, har andre mennesker brug for at integrere de forskellige dele af livet. De er nødt til at smelte arbejde, fritid og familieliv sammen, for at kunne nå alt det, de gerne vil nå.

Sådan er vi altså forskellige. Men uanset hvilken en af kategorierne du falder ind under, er det den samme kompetence, der bliver væsentlig for, om du oplever en kontrol over dit liv. Nemlig selvregulering.

Selvregulering er vejen til en oplevet livskontrol

I et svensk studie fra 2014 (Mellner,  Aronsson og Kecklund) satte man sig for at undersøge behovet for grænsestyring (mellem arbejde og privatliv). Man undersøgte, hvilke faktorer der påvirker enten en integration eller en opdeling af de to domæner. Og man kiggede på, hvordan det påvirker ens oplevelse af at have kontrol over sit eget liv.

Rammer og forventninger til arbejdet er det vigtigste, hvis du skal være ok med et arbejdsliv med flydende grænser

Kort fortalt viste studiet, at for de, der foretrækker flydende grænser, er klare rammer og forventninger til arbejdet afgørende for, om de stadig oplever kontrol over deres liv. For de, der foretrækker en adskillelse mellem arbejde og privatliv, er der mange flere psykosociale arbejdsfaktorer, der påvirker deres oplevede livskontrol. Og som dermed vel også lettere kan udfordre den oplevede balance.

Selvregulering er en væsentlig kompetence, hvis dine grænser skal kunne styres

For begge parter i det ovennævnte studie skelnes der til individets egen evne til selvregulering som en afgørende faktor for at kunne styre sine grænser. Og dette hvad end man ønsker flydende eller faste grænser. Det stiller store krav til dig som individ.  Det er altså ifølge dette studie også op til dig selv at sætte grænserne. Du skal være god til at kende dine egne grænser og til at handle, hvis grænserne bliver overtrådt uhensigtsmæssigt.

Selvom du er god til at regulere dine grænser på arbejdet, kræver det at arbejdspladsen respekterer dem

For ikke at havne i samme individualiserende ansvarsrolle, som stressforskningen nu i mange år har forsøgt at løfte os ud af, er det vigtigt at påpege, at din leder og din arbejdsplads altså også har en stor indflydelse på, om du kan regulere dine grænser.

Rammer og forventninger bør udstikkes af din leder. Din virksomhed spiller også en stor rolle i, hvorvidt din regulering bliver muliggjort. Hvis det skal virke, kræver det, at din arbejdsgiver respekterer, når du siger nej.

Ellers vil din oplevelse af at have kontrol over dit liv blive negativt påvirket. Hvilket kan have mange uheldige konsekvenser. Og dette gælder altså, uanset om du har brug for hårde eller flydende grænser mellem arbejdet og resten af dit liv.

God arbejdslyst og

Skal vi hjælpe dig med at finde et nyt lokale til din virksomhed?

Ejendomstorvet.dk får du et overblik over hele landets ledige erhvervslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser. Og du kan søge helt gratis og uforpligtende blandt dem alle. Klik her og start din søgning allerede nu!

Sådan forbedrer I indeklima på jeres kontoret

Indlægget er oprindeligt skrevet og bragt af Vicuras

Forbedring og forebyggelse af dårligt indeklima 

Kontorvirksomheder er blandt de bedste til at reagere på dårligt indeklima såsom varme, kulde eller træk, hvor mange medarbejdere kan opleve disse problemer. Er din virksomhed med i den positive udvikling?

Den nyeste rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at indsatser for at mindske problemer med varme, kulde og træk, er blandt de hyppigste tiltag, for at forbedre arbejdsmiljøet på kontorarbejdspladser. Forebyggelse af dårligt indeklima handler i de fleste tilfælde om simple tiltag, som fx passende udluftning, rengøring og styring af temperaturer, luftfugtighed og træk. Rapporten er fra september 2018 og handler om virksomheders arbejdsmiljøindsats. I alt var der 3.782 besvarelser fordelt på forskellige brancher.

Hvad kan din arbejdsgiver gøre for indeklimaet?

En vurdering af indeklimaet skal indgå i den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV). Det er ledelsens og medarbejdernes ansvar, at APV’en dækker indeklimaet. Den bedste måde, at vurdere kvaliteten af indeklimaet på, er ganske enkelt at spørge de personer, der arbejder i lokalet. Normalt er det ikke nødvendigt med tekniske målinger.

Ledelsen kan også sørge for grundig rengøring, så støvet i luften bliver minimeret og at varmekilder, som fx kontormaskiner eller lamper, kan dæmpes eller slukkes, da det mindsker varmeudviklingen. Er der mekaniske ventilationsanlæg, er det vigtigt, at de bliver vedligeholdt på de aftalte tidspunkter.

Hvis arbejdspladsen skal bygge nyt eller bygge om, bør man vælge byggematerialer, der afgasser så lidt som muligt. Dansk Indeklima Mærkning står for en mærkningsordning, der oplyser om bygningsmaterialers og andre genstandes afgasning.

Hvad kan du og dine kolleger gøre?

  • Sørg for at lufte ud jævnligt i løbet af dagen.
  • Hold orden og ryd bunkerne så rengøringen kan komme til og gøre ordentligt rent.
  • Har I mekanisk ventilation på arbejdspladsen, skal den bruges korrekt, da der ellers kan opstå træk og kulde.
  • Lav aftaler om udluftning og oprydning – og husk at minde hinanden om dem.
  • Fortæl arbejdsmiljøorganisationen eller jeres arbejdsgiver, hvis I oplever problemer med indeklimaet eller har gener eller symptomer, som I mener har noget med indeklimaet at gøre.

Hvad kan arbejdsmiljøgruppen gøre?

En velfungerende arbejdsmiljøgruppe på arbejdspladsen kan sætte fokus på indeklimaet. De kan hjælpe til med at skabe opbakning til at overholde interne aftaler og forholdsregler, og give gode råd til at løse hverdagens problemer med indeklimaet.  De kan derudover også medvirke aktivt til, at byggeprojekter inddrager indeklimaet fra starten. Arbejdsmiljøorganisationen skal deltage i planlægningen og gennemførelsen af den arbejdspladsvurdering, som arbejdsgiveren skal udarbejde.

Skal din virksomhed flytte?

Så kan Ejendomstorvet.dk hjælpe jer med at finde det helt rette lokale! På Ejendomstorvet.dk får du et overblik over hele landets ledige erhvervslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser. Og du kan tilmed søge helt gratis og uforpligtende blandt dem alle. Klik her og start din søgning med det samme!

3 råd til en effektiv arbejdsdag

Indlægget er bragt i samarbejde med Nykredit ErhvervsBank.

Vidste du, at du på Nykredit Erhvervsbanks hjemmeside og LinkedIn kan få gode tips og tricks til, hvordan du bliver endnu mere effektiv i din arbejdsdag?

Nykredit Erhvervsbank har nemlig startet konceptet #JagtenPåDenEkstraTime, hvor de ganske enkelt giver dig de bedste tips og tricks til at undgå spildtid i din arbejdsdag.

Et koncept som må siges at være lige i Ejendomstorvets ånd, da vi jo her på Ejendomstorvets Erhvervshub har fokus på den effektive arbejdsplads.

Nykredit Erhvervsbank har været en tur rundt på gangene blandt kollegaerne for at få et par gode råd til, hvordan man kan spare tid i hverdagen.

I dagens video giver Maria Dahl-Larsen, Jakob Hauge og Janne Holm Halling dig deres råd til, hvordan man undgår at rende til møder hele tiden.

1. Hold online-møder

Online-møder er både effektive, tidsbesparende og fleksible. Man slipper for at transportere sig rundt og booke mødelokaler. Man kan tage mødet, der hvor det passer en, hvad end det er hjemmefra, på kontoret eller sågar i bilen.

2. Sæt et ur til mødet og undgå, at tiden løber fra jer

Ved at sætte et ur til mødet, kan alle mødedeltagerne løbende se, hvor lang tid der er tilbage af mødet. Sæt gerne uret så der er 5 minutter tilbage til slut, hvor man har mulighed for at forlade mødet stille og roligt. Derudover skal man sørge for at formulere et formål og et mål med mødet, som beskrives i mødeindkaldelsen. Efter mødet skal det være klart, hvem der gør hvad. På den måde får man det bedste ud af mødet.

3. Tag en hjemmearbejdsdag og få mulighed for fordybelse

Du kender sikkert det der med aldrig rigtig at komme i gang med dine opgaver, fordi telefonen konstant ringer. Eller fordi der hele tiden er nogle, som har brug for din hjælp. Derfor er det en god ide at tage en hjemmearbejdsdag engang imellem. Her kan du komme til bunds i de tidskrævende opgaver. Når dine kollegaer kan se, at du arbejder hjemmefra, vil du helt automatisk opleve, at de undlader at ringe til dig, og det giver dig tid til at koncentrere dig fuldt ud.

Få overblik over alle ledige erhvervslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser

Det giver Ejendomstorvet.dk dig. Og du kan tilmed søge helt gratis og uforpligtende blandt alle emnerne. Klik her og start din søgning allerede nu!

Har I behov for at reducere støj på arbejdspladsen?

Indlægget er oprindeligt skrevet og bragt af Grape.

Grape har for nogle år siden gennemført to større undersøgelser blandt mere end 4.000 modtagere af vores nyhedsmail. Den første skulle egentlig blot afdække, hvilke indretningsmæssige udfordringer de fleste oplever på deres arbejdsplads. Vores interesse var at finde ud af, hvordan vi bedst kunne hjælpe virksomheder med deres indretninger. Halvdelen svarede, at det største problem er generende støj.

Indrømmet: Da vi gik i gang med undersøgelserne havde vi en lille anelse om, at uønskede lyde og støj ville være blandt de største problemer. Men da undersøgelsen afslørede, at halvdelen faktisk havde problemer med netop støj, blev vi alligevel noget forbavsede.

Derfor satte vi straks gang i en ny undersøgelse: Denne gang spurgte vi samme gruppe mennesker om, hvordan de oplevede de akustiske problemer, og hvad der er blevet gjort for at afhjælpe dem. Hele 68% oplevede tale fra kollegaer, der sidder tæt på som et problem, skarpt forfulgt 52%, der svarede, at af “tale fra kollegaer, der sidder længere væk” var et problem.

At det er talestøj, der er det største problem, giver os et praj om, hvilke akustiske produkter vi skal fylde i “værktøjskassen.”

Ikke mindre end 40% svarede, at der endnu ikke var gjort noget ved problemerne. 24%, at de har fået akustisk loft. 16% har fået afskærmet kopi- og kaffemaskiner, og en del har indført spilleregler for telefonsamtaler. Men det er bekymrende, så let der bliver taget på problemet.

Det er mest økonomisk at være på forkant

Det er tankevækkende, at hele 40% ikke oplever, at der bliver gjort noget ved så alvorligt et arbejdsmiljøproblem. Vi har set arbejdstilsynet være på pletten med hård retorik overfor virksomheder, der lader stå til: For eksempel har vi mødt virksomheder, der har fået påbud om gennemførelse af avancerede og kostbare akustiske analyser. En ekstraomkostning som vi mener er meget bedre investeret i konkrete akustiske løsninger. Sagt på en anden måde: Det er mere lønsomt og langt bedre for arbejdsmiljøet at være på forkant.

Så her er vores enkle og konkrete løsningsforslag:

Dæmp først og fremmest talestøjen arbejdspladserne imellem

En enkelt telefonsamtale kan distrahere resten af kontoret så meget, at arbejdet næsten går helt i stå. Både imens samtalen er i gang og faktisk også et pænt stykke tid efter. God skik indenfor akustisk regulering er at reducere støjen tæt ved kilden. Det gælder faktisk uanset om, det er en støjende kollega eller kaffeautomaten. Men først og fremmest den støjende kollega fordi talestøj bærer information, og derfor er mere distraherende end kaffemaskinen.

Så hvis I har en kollega, der har mange telefonsamtaler eller har svært ved at holde begejstringen for kontakten til et andet menneske nede, kan I overveje arbejdspladsens placering og skrue op for akustiske løsninger tæt omkring hendes eller hans arbejdsplads.

Det kunne være via akustiske rumdelere, bordskærme og akustiske absorbenter på væggene lige omkring kollegaen. Hvis I ikke allerede har et akustisk loft, bør det nok også komme med på ønskelisten, omend det ofte er enklere og billigere at starte med de andre og mere fleksible produkter først.

Det omvendte scenarie er, når en ekstra sensitiv kollega er ved at gå til. Løsningerne er faktisk de samme. Så overvej kollegaens placering og skærm godt af i nærområdet på samme måde, som man gør omkring en ekstra støjende kollega.

Har lyden det med at forplante sig som rumklang gennem hele kontoret, er der sikkert alt for mange hårde overflader, der reflekterer lyden (lofter, vægge, vinduer og inventar). I så fald vil det være givtigt at konvertere store dele af de hårde flader med gode akustiske absorbenter. Det kunne for eksempel være akustiske billeder, gardiner eller akustiske vægdekorationer (fx akustisk kork). Samt naturligvis et akustisk loft eller akustiske flåder.

Bemærk! Har I en god akustisk dæmpning i det åbne kontor, øges taleforståeligheden. Og det kan faktisk godt være en ulempe! Forstået på den måde at man risikerer at følge bedre med i alt for mange samtaler, fordi den gode akustisk har hjulpet til at definere det der bliver sagt. Høj taleforståelighed er godt i et konferencelokale. Men ikke ubetinget i et åbent kontormiljø. Udfordringen løses typisk med rumdelere og bordskærme.

Reducer støjen fra fælleszoner og reception

Hvis I har fælleszoner, kan det være, de ikke bliver udnyttet maksimalt, fordi jeres medarbejdere ikke kan lide at distrahere kollagerne omkring området. Sørg derfor for at fællesområdet også er godt afskærmet og dæmpet. Måske helt isoleret fra arbejdszonerne. Det er også vigtigt, at loftet i fællesområdet har gode akustiske egenskaber. Det giver bedre samtaler i området og reducerer talestøjens muligheder for at forplante sig ud til arbejdspladserne. I kan også overveje om fællesområdet skal indrettes med højryggede sofaer. Receptionen kan også være en alvorlig synder. Så tag også den med i betragtningerne som et slags fællesområde.

Den gode akustisk får os til at dæmpe os

En rigtig god nyhed er, at bedre akustik i jeres indretning får alle til at dæmpe sig et par db. Derved belønnes investeringer i støjreducerende produkter med en selvforstærkende virkning. Men altså desværre også modsat.

Spørg en ekspert og kom sikkert i mål

Ovenstående generelle gennemgang af problemer og deres løsningsmuligheder er forsøgt tilpasset dette medie i omfang og dybde. Har I alvorlige problemer med støj i jeres virksomhed, må det sidste velmente råd dog være at søge rådgivning hos en professionel akustiker eller andre kyndige indenfor området. Hos Grape kan vi rådgive i forhold til de fleste udfordringer. Men vi kender også vores begrænsninger og konsulterer vores eksterne professionelle akustiker, når problemstillingerne bliver avancerede.

Leder du efter et nyt kontor til din virksomhed?

Så klik dig ind på Ejendomstorvet.dk. Her får du et overblik over hele landets ledige erhvervslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser. Og du søger helt gratis og uforpligtende blandt alle emnerne. Klik her og start din søgning med det samme!

Husker I arbejdsmiljøet, når der introduceres ny teknologi?

Indlægget er oprindeligt skrevet og bragt af Godt Arbejdsliv

Digitalisering og arbejdsmiljø tænkes alt for lidt sammen, når virksomhederne lægger strategi for, hvilke teknologier der skal indføres på arbejdspladsen. De glemmer at tænke over, hvordan det kan introduceres, så arbejdsmiljøet undgår at blive påvirket negativt.

Al forandring er svær, men indføring af ny teknologi kan gøres lettere

Med ny teknologi følger nye arbejdsopgaver. Gamle opgaver nedlægges. Nye opstår og de eksisterende opgaver bliver sikkert også lavet om undervejs.

Det kræver meget mental energi, når man skal lave noget anderledes end man plejer.

Al den forandring kan skabe uro, utryghed og bekymring hos de medarbejdere, der skal tage imod den nye teknologi. Eller erstattes af den. Og da især, hvis man ikke ved, hvad forandringerne kommer til at betyde for ens fremtidsmuligheder.

Kommunikation er afgørende for at lykkes

Arbejdsmiljøet og medarbejderne skal være en vigtig del af den digitale strategi, hvis en implementering og nyskabelse skal lykkes.

Der skal udarbejdes en grundig plan for, hvordan de involverede medarbejdere skal informeres, om hvad, hvornår og af hvem. Under hele projektet. Ofte bliver brugerne involveret alt for sent. Det skaber rygter og mere usikkerhed. Samtidig bliver teknologien sjældent lige så vellykket, som hvis man har inddraget dem der skal bruge det tidligt i processen.

Medarbejderinddragelse er vejen til bæredygtige forandringer – også med teknologi

En af grundene til, at virksomheder oplever modstand mod forandringer er, at de har glemt at inddrage det led i virksomheden, der i sidste ende skal arbejde med de nye systemer, teknologier, processer og arbejdsopgaver.

Det er en helt almindelig psykologisk mekanisme, at det man ikke kender, det frygter man. Så hvis medarbejderne inddrages tidligt i projektet, har de både mulighed for at sikre kvaliteten af leverancen og samtidig blive fortroligt med det nye system, inden det tages i brug.

Indtænk arbejdsmiljøet, når det indføres nye IT-systemer

Der er mange aspekter af arbejdsmiljøet, der påvirkes ved indførelse af ny teknologi:

  • Gentagelser – for meget ensidigt arbejde kan koste dyrt ved fysikken. Er der fx mange museklik forbundet med det nye system?
  • Driftssikkerhed – forsinkelser i arbejdet pga. langsomme systemer eller mange nedbrud kan skabe utilfredshed og stress
  • Manglende ressourcer – er brugerne uddannet godt nok? Eller oplever de ikke at have kompetenncerne til at udføre deres arbejde tilfredsstillende, fordi de ikke forstår/kender systemet?
  • Kerneopgaven forandres – det kan være svært at gennemskue, hvad man forventes at bidrage med, når nye systemer laver om på de daglige rutiner
  • Relationerne tilpasses -Nye roller opstår og andre nedlægges ofte ved indføring af ny teknologi. Hvis man ikke kender sin nye rolle og ved, hvem man skal gå til i en ny organisation, kan dette medvirke til at skabe utryghed, utilfreds, ineffektivitet og stress.

Det og meget mere er grunden til, at arbejdsmiljøet påvirkes, når der kommer nye Itsystemer ind på arbejdspladsen. Derfor skal det indtænkes og der skal arbejdes med det under hele Itprojektets varighed – og efter.

God arbejdslyst og

Leder du efter et nyt lokale til din virksomhed?

Ejendomstorvet.dk kan du få et overblik over hele landets ledige erhvervslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser. Og du kan tilmed søge helt gratis og uforpligtende blandt alle emnerne. Klik her og start din søgning med det samme!