Rammerne er afgørende for, at dit møde bliver godt

Du kender det sikkert. Det kedelige teammøde, det langtrukne strategimøde eller måske det ligegyldige morgenmøde. De møder, hvor du keder dig som en vanvittig og ender med at få absolut ingenting ud af det. Det traditionelle møde, kan vi kalde det. HUONE er en virksomhed, som forsøger at gøre op med netop dette traditionelle møde, og dem har vi været ude og snakke med.

Det startede egentlig, da vi var forbi vores gode samarbejdspartner, Zeso Architects, for et par uger siden. De leverer jævnligt inspirerende cases fra deres daglige arbejde til vores Erhvervshub. På den måde kan vi inspirere vores brugere til, hvordan de kan bruge de lokaler, som de finder frem til gennem vores portal.

På vores møde fortalte de os om nogle af deres igangværende projekter. Her faldt snakken blandt andet på virksomheden HUONE. Zeso Architects er nemlig lejerådgiver for HUONE i forbindelse med, at de åbner deres første afdeling i Danmark. Efter en kort snak om HUONE’s koncept, var vi enige om, at det kunne være spændende at gøre jer læsere lidt klogere på netop dette koncept. Det handler nemlig i høj grad om effektivitet. Og som den opmærksomme læser ved, så er vi her på Ejendomstorvets Erhvervshub vilde med effektivitet.

Efter vores møde med Zeso Architects kontakter vi derfor Louise Adolph, som er CEO i HUONE Copenhagen. Et par dage efter står vi ved den store bygning på Amager Strandvej i Kastrup, hvor HUONE holder til. Her møder Louise os i receptionen, og mens hun leder os rundt i omgivelserne, introducerer hun os til HUONE og deres koncept.

Det effektive møde

HUONE er et koncept fra Finland, hvor de allerede har to afdelinger. Derudover har de en afdeling i Singapore og nu også en i København. De har et ønske om at bryde med det traditionelle møde.

De tror ganske enkelt på, at rammerne er afgørende for, hvor effektivt mødet bliver. Derfor har de indrettet en række helt unikke mødelokaler, som understøtter det effektive møde. De tilbyder blandt andet, at man kan afholde møder i ”Bicycle Room,” ”Festival Room,” ”Theater Room,” ”Nyhavn Room” og mange flere.

Bicycle Room

Festival Room

Theater Room

 

 

Mødets formål

Når en kunde henvender sig for at booke et mødelokale, gør HUONE meget ud af at vælge det rette mødelokale ud fra kundens formål med mødet. Er det et internt møde, som leder op til Brainstorm, egner rummet ”Blocks Room” sig for eksempel rigtig godt.

Er det derimod et eksternt møde, hvor de deltagende ikke kender hinanden på forhånd, er det vigtigt at vælge et mødelokale, hvor man ikke sidder for tæt. På den måde vejleder HUONE kunden til det helt rette mødelokale, som understøtter netop deres formål med mødet.

”At leje et mødelokale hos os er en investering for en virksomhed, og deres fokus er selvfølgelig på, hvad de får ud af denne investering. Vi gør derfor vores aller bedste for, at rammerne tilpasses den enkelte virksomhed og deres møde, så udbyttet er størst muligt,” siger Louise

Blocks Room

Stor interesse for konceptet

Der er faktisk ganske mange, som har interesse for HUONE’s koncept. Både de helt store virksomheder samt de mindre virksomheder og til både internt og eksternt brug.

”Vi åbner først dørene til vores mødefaciliteter i København d. 5. august, så vi er stadig i opstartsperioden og har derfor ingen faste kunder endnu. Vi har dog været i kontakt med en hel masse virksomheder, og langt størstedelen af disse er positive over for vores koncept,” fortæller Louise.

HUONE har placeret sig tæt på Københavns Lufthavn, og det leder op til, at folk fra hele verden let kan transportere sig til deres mødefaciliteter.

HUONE tilbyder også virksomheder at afholde events og fester i deres omgivelser, og det er ligeledes noget, som mange virksomheder viser stor interesse for – og dette specielt fordi det ligger tæt på både metro, bus og lufthavn.

Fremtidens mødelokale

Når vi spørger Louise, hvordan fremtidens mødelokale ser ud, er hun overbevist om, at deres koncept kun er begyndelsen på noget nyt.

”Jeg oplever, at folk siger ”endelig” og ”det var på tide”, når jeg præsenterer HUONE’s koncept for dem,” forklarer Louise. Folk har ganske enkelt ventet på noget, som kan gøre op med de traditionelle – ofte kedelige – møder.

Og her er HUONE de første på markedet i Danmark – i hvert fald så vidt Louise ved. Men hun er overbevist om, at det kun er et spørgsmål om tid, før de kopieres, for deres koncept er ifølge hende svaret på fremtidens mødelokale.

Så fremtidens mødelokale er altså et mødelokale, som gør det sjovt og motiverende for deltagerne at være en del af mødet. Og med dette vil udbyttet og dermed effektiviteten ganske enkelt øges.

Hvad venter vi dog på, tænker vi så!? For øget udbytte og effektivitet er da i den grad noget, som kan få os op af stolene.

Vi tror i hvert fald, at HUONE har fat i noget, når de ser et behov for at gøre op med det traditionelle møde, og vi glæder os til at følge dem på deres vej ind på det danske marked.

Læs meget mere om HUONE’s koncept her.

Leder du efter nye lokaler til din virksomhed?

Hvis du står og mangler et nyt lokale til din virksomhed, så kan Ejendomstorvet.dk hjælpe dig. På vores portal kan du nemlig helt gratis og uforpligtende søge blandt hele landets ledige erhvervslokaler, investeringejendomme og kontorpladser. Klik her og start din søgning allerede nu. 

Organisatorisk trivsel betaler sig


Indlægget er oprindeligt skrevet og bragt af Godt Arbejdsliv

At investere i et godt arbejdsmiljø, er som at hælde penge i et stort sort hul. Det bliver aldrig nok, og det kan ikke betale sig.

Det er ikke en udgift der står i vejen for en god bundlinje

Denne antagelse hersker tilsyneladende blandt mange virksomhedsledere. I stedet for at investere i arbejdsmiljøforbedringer, må man koncentrere sig om den daglige produktion. En virksomheds fornemmeste opgave er at minimere omkostningerne for dermed sikre sorte tal på bundlinjen og øge omsætningen for at sikre vækst på toplinjen. At investere i arbejdsmiljøtiltag vil være en udgift, der står i vejen for at nå disse mål.

Men sådan hænger det jo ikke sammen!

At sikre medarbejdernes trivsel er ikke en investering, der står i vejen for at sikre virksomhedens økonomi. Det er en forudsætning.

Medarbejdere der trives er mere produktive

Forleden tilbragte jeg en dag sammen med 55 andre eksperter i stress og arbejdsmiljø. Det var topmøde for det nye initiativ Stressalliancen, der er oprettet i et samarbejde mellem forskellige virksomheder og foreninger, der ønsker at styrke danske medarbejderes arbejdsglæde.

Dagen gik med at diskutere, hvilke tiltag der kan forebygge, spotte og fastholde medarbejdere, der er påvirket af arbejdsbetinget stress. Selvom feltet i stressalliancen har en overvægt at fagforeninger og humanistiske organisationer, deltager heldigvis også HR kompetencer fra en del store virksomheder. Det er ledere og HR medarbejdere, som ved og agerer ud fra, at det kan betale sig, at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø.

Medarbejdere, der trives, er nemlig langt mere produktive, mere innovative, bliver længere i den virksomhed de trives i og har færre sygedage.

Lad mig derfor lige slå fast én gang til, at man ikke bør tænke i investering mod trivsel eller produktion som hinandens modsætninger; øget trivsel skaber øget produktivitet.

Udfordringen på dagens topmøde var så at finde løsninger, der kan øge medarbejdernes trivsel blandt andet for at understøtte virksomhedernes vækst og overlevelsesmuligheder.

Spørgsmålet var så, hvor man skal sætte ind og med hvad. Hvilken dør skal man gå ind ad? Hvad virker?

Trivsel er ikke op til den enkelte

Vi blev fordelt i arbejdsgrupper med på forhånd definerede indsatsområder, hvorfor jeg var med til at arbejde med forebyggelsestiltag.

Selvom vi kom vidt omkring og arbejdede med IGLO tilgangen, for dermed både at søge på individ, gruppe, ledelse og organisatorisk (+samfund) niveau efter løsninger, var arbejdsgruppen kendetegnet ved, at falde i samme “fælde” som ellers, når der diskuteres forebyggelse af stress; det lander på individet.

Vi har en tendens til at tale om forebyggelsesløsninger på nederste niveau.

Mistrivsel rammer selvfølgelig den enkelte medarbejder

Der skal da heller ikke herske nogen tvivl om, at mistrivsel rammer den enkelte. Det er her, den ender. Det er den enkelte, der bliver syg eller så utilfreds, at han bliver uproduktiv eller skifter job. Men det er ikke ensbetydende med, at løsningen på øget trivsel skal findes her.

Løsningerne skal findes på højere niveauer

Det kommer nok ikke bag på nogle, at jeg er varm fortaler for at hive ansvar og løsningsforslag op på et højere niveau. Det var derfor også det, jeg satte mig for at gøre på stressalliancens topmøde. En del af dagens diskussioner kom derfor til at handle om, hvordan vi klæder ledere og organisationer bedre på til at sikre høj trivsel/lav stress hos den enkelte.

Organisationens trivsel

En del af det fremtidige arbejde med at sænke det høje stressniveau hos danske medarbejdere, går derfor gennem tilførsel af viden hos dem, der leder disse medarbejdere. Både ledere og medarbejdere bør have mere viden om, hvad stress er for en størrelse, hvordan det kan forebygges, hvordan man opdager det og hvad man skal stille op, hvis det opstår.

Der mangler ledelseskompetencer

Hvis man ser på en undersøgelse FTF har fået foretaget, så stemmer dette ganske godt overens med et ønske fra medarbejderne. Af 1000 medarbejdere svarer 70%, at der mangler kompetencer hos lederne for, at de bedre kan forebygge og håndtere problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Når man spørger lederne, er de enige. 68% af 1500 adspurgte ledere føler sig ikke rustet til at tackle stressproblemer.

Klæd lederne på til at godt psykisk arbejdsmiljø

Apropos de lavthængende frugter, som jeg efterlyste plukket i et tidligere indlæg , så er det her et godt sted at starte. Med at klæde lederne på til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. Og til at reagere, hvis der opstår problemer. Det kan medvirke til at sikre organisationens trivsel og dermed også den enkeltes trivsel.

Det er en af grundene til, at jeg udbyder rådgivning i, hvordan man skaber trivsel på jobbet. Organisatorisk robusthed og trivsel kræver nemlig først og fremmest, at organisationens leder har den nødvendige viden om psykisk arbejdsmiljø. At lederne ved, hvordan man skal agere, hvis en medarbejder mistrives.

Lederne har en stor rolle at spille for at sikre en organisation, der trives og er forberedt på at håndtere kriser. Start med at høste de mange frugter.

God arbejdslyst og

Godt Arbejdsliv

Bettina Prühs, organisationskonsulent og ledelsesrådgiver hos Godt Arbejdsliv

 

Leder I efter et nyt kontor?

Hvis I er på jagt efter et nyt kontor, kan I starte jeres søgning på Ejendomstorvets portal. Her er hele landets ledige erhvervslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser annonceret. Se meget mere lige her. 

 

Bring naturen indenfor – På besøg hos Danhostel Copenhagen Amager

For blot få år siden blev du budt velkommen i en lille lukket reception, når du besøgte Danhostel Copenhagen Amager. Først skulle du selvfølgelig lige finde receptionen. Den var nemlig gemt væk i et hjørne. Om aftenen og natten var der endda gitter mellem dig og receptionisten. Sådan er det ikke længere. I dag bydes du velkommen i en stor og åben reception bygget i naturens materialer, som samtidig fungerer som café.

Vejen til den åbne reception har været en lang proces. Undervejs har medarbejderne blandt andet skulle vænne sig til en ny måde at arbejde på. Vi har besøgt Malou og Lasse, som ejer Danhostel Copenhagen Amager. De har fortalt os om deres renoveringsprojekt, hvor de blandt andet har haft fokus på bæredygtighed og medarbejdernes måde at arbejde på.

Et arkitektfirma som forstår, hvor vi er på vej hen

Malou og Lasses renoveringsprojekt startede for alvor, da de kom i kontakt med Zeso Architects, som lavede et forslag til deres renoveringsprojekt, som var lige i øjet.

”Zeso Architects mødte os med en forståelse for, hvem vi er, og de var ikke ude på at ændre alt muligt. De forstod at skabe en sammenhæng mellem det visuelle og vores strategi, som i høj grad bygger på bæredygtighed,” fortæller Malou.

Zeso Architects havde fokus på at bringe naturen indenfor samt at skabe store fællesarealer, hvor man kan være sammen.

Image som bæredygtigt hostel

Danhostel Copenhagen Amager ligger midt i naturen, og der er masser af grønt omkring dem. Samtidig er de kun få metrostop fra byen. De har længe haft et ønske om at skabe et image som bæredygtigt hostel. Men det var først da renoveringsprojektet var gennemført, at dette image for alvor slog igennem.

”Da den nyrenoverede reception stod færdig i februar 2018, gik det op for os, at det var det, der havde manglet. Nu fortæller bygningerne den samme historie, som vi selv har forsøgt at fortælle: Nemlig at vi er et hostel, som tænker bæredygtigt,” forklarer Lasse.

Med solceller på taget og både mos og birketræsstammer som en implementeret del af indretningen kan man ikke undgå at bide mærke i deres fokus på naturen. Den traditionelle skraldespand er skiftet ud med et indbygget sorteringssystem, hvor gæsterne let kan sortere deres skrald. Og også morgenbuffeten byder på masser af natur og bæredygtighed, hvor insekter blandt andet er en fast del af menuen.

En ny måde at arbejde på

Renoveringsprojektet har ført mange ændringer med sig, og det har taget sin tid for medarbejderne at vænne sig til dette. Malou og Lasse har gennem hele processen gjort meget ud af at involvere medarbejderne. Helt fra begyndelsen, hvor de kun havde skitsetegningerne, inviterede de medarbejderne til en workshop.

”På vores workshops har vi snakket med medarbejderne om helt lavpraktiske ting. Det kunne være, hvor printeren skulle stå i forhold til den enkeltes arbejdsplads. Her har medarbejderne kunne komme med deres inputs og ideer,” fortæller Lasse.

Flere medarbejdere havde svært ved at vænne sig til tanken om den åbne reception, fordi den gamle receptions gitter gav dem tryghed om aftenen og natten. Og dette selvom der aldrig har været nogle deciderede utrygge situationer på hostellet. I samarbejde med Zeso Architects har Malou og Lasse derfor haft stort fokus på at få medarbejderne med på deres tanker med renoveringen og herunder den åbne reception. De har forsøgt at give medarbejderne medejerskab over hele processen. Og det har gjort det lettere for hver enkelt medarbejder at vænne sig til de nye arbejdsrammer.

”Renoveringsperioder er aldrig sjove for medarbejderne, men de har haft en aktie i, hvad der skulle ske. I dag kan vi tydeligt se, at de er endnu gladere for at komme på arbejde, og det smitter af på vores kunder.”

Fremtidens hostel

Som altid, når vi er på besøg hos interessante virksomheder, vil vi gerne have deres bud på, hvordan fremtiden ser ud inden for deres branche. Malou og Lasse er ikke i tvivl om, at deres fokus på bæredygtighed er vejen frem, og at det er noget, som flere og flere kunder går op i.

”For os er det også vigtigt, at vores hostel ikke bare er billige sovesale og sure sokker,” fortæller Malou og fortsætter:

”Vi holder priserne på hostelniveau, men priserne er generelt højere i Danmark sammenlignet med andre lande, hvilket nok hænger sammen med, at niveauet for de danske hostels er ret højt.”

Malou og Lasse peger også på, at kundernes interesse for at rejse lokalt bliver større og større. Og det forsøger de selvfølgelig at imødekomme på deres hostel, hvor de i øvrigt også selv bor. De er hele tiden til stede blandt gæsterne og gør, hvad de kan, for, at de får den bedste oplevelse.

”Det kan være helt små ting, som gør, at gæsterne får den her lokale og personlige følelse. Jeg låner dem da gerne min egen personlige cykelhjelm, hvis de står og mangler en til cykelturen,” siger Malou.

Vores opfattelse af et hostel er i hvert fald væsentligt ændret efter vores besøg hos Danhostel Copenhagen Amager. Det var alt andet end billige sovesale og sure sokker. Vi er imponerede over, hvordan de i samarbejde med Zeso Architects har formået at bringe naturen indenfor på en elegant måde og dermed understrege deres bæredygtige tankegang.

Malou og Lasse har også givet os deres 6 bedste råd til en virksomhed i transformation. Dem deler vi med dig inden længe. Så hold dig opdateret på vores Erhvervshub.

Læs mere om Danhostel Copenhagen Amager her.

Leder du efter nye lokaler til din virksomhed?

På Ejendomstorvets søgeportal finder du hele landets udbudte erhvervslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser. Og du kan søge helt gratis og uforpligtende blandt disse. Klik her og start din søgning allerede nu.

Hvornår er det rigtige tidspunkt at investere?

Hvis ikke du har bemærket det endnu, så står der INVESTERING på skemaet i 2. kvartal på Ejendomstorvets Erhvervshub.

Men hvorfor have fokus på investering, tænker du måske? Jo det skal vi sige dig. Det er for det første fordi, at vi her hos Ejendomstorvet har over 2000 forskellige investeringssager, men i særdeleshed også fordi at vi gerne vil slå et slag for ejendomsinvestering som en effektiv måde at investere sine penge på.

Derfor har vi indgået nogle spændende samarbejder med relevante virksomheder og personer, der alle sammen har en stemme, når det gælder investering. Heriblandt Signe Fejerskov, som i dette indlæg deler sin erfaring med jer om det helt rigtige tidspunk at starte med at investere:

Indlægget er skrevet af Fejerskov Invest. 

Det er ikke overraskende, at nybegynder-investorer ofte bekymrer sig om timingen af deres første investering. Det at starte på det forkerte tidspunkt i markedets op- og nedture kan skabe store tab. Men bare rolig. Tiden er på din side, og du må ikke tro andet. Over det lange løb vil alle afkastene lagt sammen af en velovervejet investering vise gode resultater, uanset hvad markedet udsætter dig for, når du køber dine første aktier. Dermed er det vigtigste faktisk bare at komme i gang – for så lærer du.

Spild ikke tiden

I stedet for at bruge al din tid på at bekymre dig om, hvornår du skal købe dine første aktier. Så prøv i stedet, at tænke på, hvor lang tid du planlægger at have dine penge i markedet.

Hvornår skal du bruge pengene?

Jo længere du kan ophobe dine penge, jo større risiko kan du acceptere, da du så vil have mulighed for at vente på, at de dårlige tider er ovre.

Hvis du skal bruge pengene inden for fem år, bør du undvige individuelle aktier og aktiecentrerede investeringsforeninger. Hvis du skal bruge pengene inden for de næste tre år, bør du også undvige obligationsinvesteringsforeninger og real estate investment trusts (REIT), som kan falde, hvis renterne stiger. Min opfordring vil faktisk være, at du slet ikke investere, hvis du skal brug pengene inden for de næste 5 år.

Aktier er en meget attraktiv mulighed for de mere langsigtede mål som pension. De højere afkast er simpelthen for gode at misse.

Bliv endnu klogere på investering

Vil du blive endnu klogere på investering? Så følg med på Ejendomstorvets Erhvervshub, vi har nemlig allieret os med et par eksperter på området. Se alle indlæg om investering under kategorien “investering” på vores Erhvervshub, eller du kan klikke lige her!

 

Leder du efter nye lokaler til din virksomhed?

Så kan du søge blandt hele landets ledige erhvervslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser på Ejendomstorvet.dkKlik her og start din søgning allerede nu!

 

Jeg har investeret i lejligheder i 4 år: Her er 3 ting, der har ændret sig for mig


Indlægget er skrevet af Halfdan Timm

I starten af 2015 købte jeg min første investeringslejlighed i Nykøbing Falster. Siden da købte jeg flere og havde 7, da det toppede og er nu på 5 lejligheder. I de sidste 4 år har jeg lært meget. Det samlede afkast har været rigtigt pænt, men det kunne have været højere.

Jeg kan se, at særligt 3 ting har ændret sig i min strategi. Hvis du overvejer at gå i gang med ejendomsinvestering, er det 3 ting, jeg gerne vil dele med dig. Kan de spare dig for nogle af de lærepenge, jeg allerede har betalt, så send en venlig tanke ved lejlighed.

1: Jeg lejer ikke længere ud til unge mennesker

Når jeg ser tilbage på de lejere, jeg har haft problemer med, har de alle været unge. Unge mennesker har færre penge. De opfører sig ikke lige så pænt. De er mere hensynsløse over for naboer. Jeg har haft 3 udsættelser. Alle 3 har været unge, der ikke betalte. 2 gange har jeg haft naboer i røret, der var trætte af larmende lejere. Alle unge. En enkelt gang er jeg tilmed blevet truet af en lejer, der ikke betalte sin husleje, men synes at han skulle blive boende alligevel. Selvfølgeligt en ung mand.
Det gælder ikke alle unge mennesker. Skulle jeg leje ud i København, ville jeg med glæde leje ud til en fornuftig CBS’er. Men jeg må sande, at det er noget andet i provinsen (hvis du synes, det er en træls sætning, så skal du prøve faktisk at besøge den). Før udlejede jeg næsten til den første og bedste lejer. I dag siger jeg nej tak konsekvent til alle under 30 år.

2: Jeg er ude af Lolland-Falster

De første lejligheder jeg købte var i Nykøbing Falster og Nakskov. Her havde jeg 3 lejligheder. Isoleret var det fornuftige investeringer, da det var billige lejlighed – men jeg oplevede 2 problemer:

  1. Der er langt fra København til Nykøbing Falster. Det var ikke fedt at skulle bruge en hel dag på at vise en lejlighed frem til én lejer (pga. 3 timers transporttid frem og 3 timer tilbage).
  2. Lolland-Falster har en række kedelige Danmarksrekorder, bl.a. for flest RKI-registrerede. Der er der en grund til.

Det var billige lejligheder og isoleret gode investeringer. Men det blev opvejet af, at jeg ønskede at bruge så lidt tid som muligt på investeringen, og den går bare ikke i Nykøbing Falster. Her skal du være mere opmærksom på, hvem du lejer ud til. Det passer ikke til min strategi og alle 3 lejligheder er derfor blevet solgt i dag.

3: Jeg kræver 20 tkr. I indskud

Da jeg startede, prioriterede jeg så lav tomgang som muligt. Det betyder, at jeg krævede blot 5 tkr. I indskud fra mange lejere. De havde ikke penge til et stort indskud, men ville gerne leje, og jeg ville jo gerne have mine lejligheder ud at arbejde for mig.
I dag tolererer jeg en højere tomgangsperiode for til gengæld at finde den rigtige lejer. Jeg kræver konsekvent 20 tkr. Af alle lejere i indskud. Det svarer som regel til ca. 4 måneders betaling (2 måneders forudbetalt leje og 2 måneders depositum).
Det giver marginalt højere tomgang, men færre problemer.
Hvis folk ikke kan betale de 20 tkr. I indskud, er de alligevel ikke et godt match for dig og dine lejligheder. Vent og find nogle andre.

Held og lykke med dine investeringer!

Leder du efter en investeringsejendom?

Find din næste investeringsejendom på Ejendomstorvets søgeportal. Her får du et overblik over alle ledige investeringsejendomme. Du kan starte din søgning allerede nu, klik her!