7 øvelser på 7 minutter til lindring af lændesmerter


Indlægget er oprindeligt skrevet og bragt af Vicuras

880.000 danskere lever med ryg og lændesmerter

Lændesmerter. Ordet ringer en klokke hos de fleste. Uanset om man arbejder med hårdt fysisk arbejde, eller man sidder ned det meste af arbejdsdagen foran en computerskærm, så oplever mange ømhed og smerter i lænden i løbet af arbejdsdagen. Udtrækning og fysiske øvelser er noget alle bør øge deres fokus, uanset hvor aktiv du er på – og uden for arbejdspladsen. Problemet med rygsmerter er omfattende. Sundhedsstyrelsens rapport om sygdomsbyrden i Danmark viser, at 880.000 personer i Danmark lever med ryg og lændesmerter.

Der findes mange råd til forskellige øvelser og metoder, som kan afhjælpe og lindre rygsmerter. Hvilke, der præcis hjælper, er individuelt. Ikke desto mindre følger her syv øvelser, som vi selv finder anvendelige og behjælpelige mod lændesmerter.

De første fem øvelser skal du ligge ned. Find et behageligt sted at ligge og brug en måtte, så du opnår optimal støtte til din ryg.

1. Udstrækning af knæhaser

Hold positionen 30 sekunder for hvert ben.

 2. Knæ til bryst

Hvil hovedet mod jorden og hold øvelsen i 20 sekunder og skift derefter ben. Denne øvelse styrker bagdelen (glutes).

3. Udstrækning af rygraden

Denne øvelse kræver lidt mere gulvplads end de andre øvelser, men den er til gengæld virkelig effektiv. Hold øvelsen i 20 sekunder og gentag derefter med det andet knæ. Øvelsen kan gentages så mange gange du vil – dog uden at overdrive.

4. Udstrækning af piriformis musklen

Pres let og træk benet mod dig selv. Hold øvelsen i 30 sekunder og gentag med det andet ben. Oplever du smerter dybt i balden og periodevis udstråling til benet? Så bør du lave denne øvelse, der strækker den lille piriformis muskel, der hjælper med at rotere låret udad.

5. Lårmusklen

Hold øvelsen i 30 sekunder på hver side. Gentag øvelsen 1-2 gange.

6. Bøjemusklen i hoften

Hold øvelsen i 30 sekunder og skift derefter ben.

7. Udstrækning af hele ryggen

Hold positionen i 30 sekunder og prøv derefter denne øvelse:

Løft armen og stræk som anvist. Hold positionen i 10 sekunder og skift derefter side. 

Med disse øvelser skulle du gerne blive klar til en hverdag uden smerter i lænden, det lyder da fedt, ikke? Så det er bare med at komme igang!

Leder du efter nye lokaler til din virksomhed?

På Ejendomstorvet.dk får du et overblik over hele landets ledige erhvervslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser. Du kan starte din søgning efter det helt rette lokale lige her! 

10 basale investeringsbegreber

Indlægget er oprindeligt skrevet og bragt af Fejerskov Invest

Her får du 10 basale investeringsbegreber og forklaringerne dertil, så du kan få en større forståelse for, hvad investering egentlig er.

Aktie – Hvad er en aktie?

Når du køber en aktie, køber du en andel af en virksomhed. Aktier kan handles frit, og prisen kan variere meget. Dette afhænger blandt andet af, hvordan virksomheden klarer sig, og hvordan dens fremtidsudsigter er. Hvis man kan sælge aktien til en højere kurs, end den man købte den til, kan man tjene penge på det. Hvis det omvendte sker, taber man penge på at handle med aktier. Det er kun virksomheder, der er børsnoterede, som man uden videre kan købe aktier i.

Obligation – Hvad er en obligation?

Når du køber en obligation, låner du penge til dem, som udsteder obligationen – det er oftest et realkreditinstitut, staten eller en virksomhed. Til forskel fra en aktie har en obligation en løbetid, som beskriver, hvor længe den gælder. I den tid obligationen løber, får du typisk udbetalt en fast rente hvert år. Du får også obligationens pålydende værdi retur. Det kan enten være i rater eller på én gang, når obligationen løber ud. Obligationer betragtes generelt som en mindre risikabel måde at investere på end køb af aktier. Men det er meget almindeligt, at man investerer i begge dele for at sprede risikoen.

Værdipapir – Hvad er et værdipapir?

Værdipapir er en bred betegnelse for papirer, som dokumenterer, at man ejer en andel af noget eller har noget til gode. Når man investerer, køber man således værdipapirer. De mest kendte typer af værdipapirer er aktier og obligationer, men et værdipapir kan også være et investeringsbevis fra en investeringsfond eller en investeringsforening.

Portefølje – Hvad er en portefølje?

En portefølje er en gruppe af aktier, obligationer og andre værdipapirer. Når nogen taler om deres ‘portefølje’, mener de således blot “alle deres investeringer”. Portefølje er en fordanskning af det italienske ord portafoglio, som betyder “at bære et blad”.

Indeks – Hvad er et indeks?

Et indeks betegner en gruppe af udvalgte aktier eller obligationer, som typisk kommer fra samme geografiske område og har en vis størrelse. Der findes mange forskellige indeks i verden. Nogle af de mest kendte er S&P500 og Dow Jones Index i USA, FTSE i England og Nikkei indekset i Japan. I Danmark hedder det mest kendte index C25, og det dækker de 25 mest handlede aktier i landet.

ÅOP – Hvad står ÅOP for?

ÅOP er en forkortelse for udtrykket “Årlig Omkostning i Procent”. ÅOP er den mest almindelige måde at beskrive prisen på at investere via en investeringsfond i Danmark. Når alle udbydere oplyser prisen i ÅOP, bliver det nemmere for investorerne at sammenligne priserne på forskellige investeringer. Derfor er det altid en god ide at kigge på, hvad ÅOP er og vurdere, om det så er en god ide eller ej.

Risikovillighed – Hvad betyder risikovillighed?

Man kan ikke investere uden risiko. Der er nemlig oftest en sammenhæng mellem, hvor stor risiko man tager, og hvor stort potentielt afkast man kan få. Derfor er alle, der investerer, nødt til at overveje, hvor stor deres risikovillighed er. De skal simpelthen tage stilling til, hvor høj eller lav risiko de er trygge ved at have ved deres investeringer.

Tidshorisont – Hvad er en tidshorisont?

Din tidshorisont beskriver, hvor lang tid du har planer om at holde fast i din investering, før du vil sælge den igen. Hvis du eksempelvis investerer for at spare op til en ombygning om fem år, vil din tidshorisont være fem år. Tidshorisonten er meget vigtig i forhold til hvilken type investering, du bør vælge. Som tommelfingerregel siger man, at man ikke skal investere, hvis man ønsker at bruge pengene inden for et år.

ETF – Hvad er en ETF?

ETF står for Exchange-Traded Fund. En ETF kan handles på børsen ligesom en aktie. Men til forskel fra en aktie, bliver man, når man køber en ETF, ejer af en andel af en fond. Fonden ejer så et udvalg af aktier eller obligationer, som den typisk justerer til altid at matche et givent indeks. Derfor er ejeren af en andel i en ETF sikker på altid at få et afkast, der svarer til indeksets gennemsnit.

Diversificering – Hvad er diversificering?

Diversificering eller bare spredning betyder, at man fordeler sine penge på flere forskellige værdipapirer inden for – og imellem – forskellige typer af investeringer. Det kan for eksempel være, at man investerer i flere forskellige aktier og obligationer – måske endda i flere forskellige verdensdele. Som tommelfingerregel anbefaler de fleste eksperter et vist niveau af diversificering, da det reducerer risikoen ved den samlede portefølje.

Bliv endnu klogere på investering

Vil du blive endnu klogere på investering? Så følg med på Ejendomstorvets Erhvervshub, vi har nemlig allieret os med et par eksperter på området. Se alle indlæg om investering under kategorien “investering” på vores Erhvervshub, eller du kan klikke lige her!

 

Leder du efter nye lokaler til din virksomhed?

Så kan du søge blandt hele landets ledige erhvervslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser på Ejendomstorvet.dkKlik her og start din søgning allerede nu!

 

Visionary workspace

Har du læst om vores besøg hos virksomheden 2MOVE? Hvis det er gået din næse forbi, så kan du finde indlægget lige her!

2MOVE hjælper virksomheder, som overvejer at flytte lokale. De tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov og dækker alle aspekter af et erhvervslejemål. Lige fra vision og strategi over søgning af marked, valg af det rette kontor, lejekontrakt og fraflytningsforhandlinger til projektledelse af flytning.

Indlægget er oprindeligt skrevet og bragt af 2MOVE

Visionary workspace

Her hos 2MOVE oplever vi, at kontoret har fået en hel ny værdi for virksomhederne. Hvor det med et lækkert, velplaceret og velfungerende kontor en gang var nice to have, er det nu need to have.

For flere og flere virksomheder er den største og forretningskritiske udfordring at tiltrække og fastholde de helt rigtige, kvalificerede medarbejdere. Og det er her, kontoret kommer ind i billedet. Nogle gange er det måske stadig et spørgsmål om at smække en stor nok løncheck på bordet, men faktisk er kontoret også et vigtigt parameter for mange, der står foran et jobskifte.

Et attraktivt kontor er et kontor, der skaber rammen om virksomhedens unikke identitet. Når kontoret bliver det rum, hvor de skarpeste medarbejdere i branchen samles og yder deres bedste. Og det er det, mange af vores kunder søger: Et spændende kontor, der afspejler virksomheden identitet og som fungerer som magnet, når der skal tiltrækkes talenter til forretningen.

Når vi skal hjælpe med at finde nye lokaler til en virksomhed, interviewer vi ledelsen og andre nøglepersoner for at danne en vision for det nye kontor. En vision, der ligger i forlængelse af virksomhedens strategi og mission.

På den måde kan vi finde de rammer, der understøtter virksomhedens strategiske bevægelse. Og de rammer, som skaber en fælles forståelse for, hvordan forandringen skal ske og på hvilken baggrund. Hvis visionen er klar, er det nemt at finde det rigtige kontor.

Nyt kontor til Pleo

Senest har vi hjulpet fintech-virksomheden, Pleo, med at finde deres nye headquarter. Visionen var at finde et lokale, hvor der kunne skabes en hjemlig stemning. Et sted med store fællesarealer, stort køkken, plads til kreativitet og leg og uformelle arbejdsmetoder og -gange.

Der er 24 forskellige nationaliteter i virksomheden, for Pleo henter talenter fra hele verden. De har mange kulturer samlet under ét tag, og derfor skulle arbejdspladsen også indrettes på de betingelser. Fordi visionen var klar, stod det også klart, hvilket lokale vi ville gå efter til Pleo. Vi havde hørt en lille fugl i vores netværk synge om, at der fandtes nogle lokaler off market, der præcist passede til Pleos vision og behov. De egnede lokaler på Sortedam Dossering blev ledige, og vi kunne med det samme se, at det var her, Pleo kunne få deres digitale legeplads og hjemlige hygge med plads til alle Pleo-familiens medlemmer.

Når ikke 2MOVE finder lokaler til deres kunder off market, hjælper Ejendomstorvet.dk dem. Her får man nemlig et overblik over hele landets ledige erhvervslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser. Så leder du efter det helt rette lokale til jeres virksomhed, så kan du starte din søgning lige her. 

 

Den vigtigste faktor for succes – i dit team og i din karriere

 

Indlægget er oprindeligt skrevet og bragt af bro

”Hvad kendetegner de mest effektive teams?”

Lige præcis den problemformulering fik et hold Harvard-psykologer i kølvandet på terrorangrebet den 11. september 2001. Under ledelse af Robert Hackman blev de sat til at undersøge den amerikanske efterretningstjeneste. Ud fra dette skulle de finde ud af, hvad der skaber de mest effektive efterretningsteams. Hackman nåede frem til en lang liste over faktorer, der kunne afgøre effektiviteten.

På listen stod blandt andet ’en klar vision’, ’stærkt lederskab’ og ’stabile teammedlemmer.’ Men ingen af disse faktorer var decideret afgørende for teamets effektivitet og performance.

Coaching og videndeling

Hackmans hold af psykologer fandt nemlig frem til, at der kun var én faktor, der adskilte de virkelig dygtige teams fra de andre: Hvor meget analytikerne hjalp hinanden.

Nu taler vi ikke om en hurtig sparring over skrivebordet. I de teams, der performede bedst, blev der sat tid af til coaching og videndeling. Det hjalp analytikere til at stille spørgsmålstegn ved deres antagelser og fylde hullerne i deres viden. Huller, som de ofte ikke var klar over, eksisterede.

I de dårligst fungerende enheder hjalp analytikerne ikke hinanden. Konsekvensen var, at de havde sværere ved at finde sammenhænge i efterretningstjenestens data og derfor leverede langt ringere resultater.

Det var altså ikke de teams med spidsalbuede, fremadstormende typer, der var mest effektive. Det var tværtimod de teams, som gjorde et stort nummer ud af at hjælpe hinanden i opgaveløsningen.

God nyhed: Princippet er universelt

Arbejder du ikke i en efterretningstjeneste? Så har jeg en god nyhed til dig. Fænomenet gælder nemlig på tværs af brancher, formål og opgavetyper. Studier foretaget af den anerkendte professor Philip Podsakoff viser fx, at graden af hjælpsomhed blandt apoteksmedarbejdere har direkte indflydelse på apotekets samlede salg. På samme måde steg produktiviteten markant i en papirfabrik, når medarbejderne hjalp hinanden, og på restauranter var resultaterne øget kundetilfredshed.

Med andre ord: Hvis fordele som øget produktivitet, mere salg og højere tilfredshed blandt dine kunder er noget for dig, kan det betale sig at skabe en kultur i din organisation, hvor medarbejderne hjælper hinanden.

Lyder det lettere skrevet end gjort? Jeg påstår heller ikke, at det er nemt. Men hvis du hænger på, har jeg et par konkrete metoder til dig i slutningen af indlægget.

Er du en giver, en matcher eller en taker?

Det afgørende er at have den rette mentalitet til stede i teamet. Den prisvindende professor Adam Grant har defineret tre typer af mennesker, der er kendetegnet af hver deres mentalitet: Han kalder dem giver, matcher og taker-mentalitet.

De fleste organisationer er præget af matcher-mentaliteten, ligesom de fleste mennesker er det: Vi hjælper ganske enkelt dem, der hjælper os. Hvis jeg hjælper dig med at flytte, så skylder du mig noget tilsvarende, og på den måde fører vi mere eller mindre ubevidst et regnskab. Ikke lige netop dig, selvfølgelig – men alle de andre 🙂

Takers bruger givers (og matchers) uden at hjælpe den anden vej. De tager, hvad de kan få, og kigger sig ikke tilbage.

Endelig er der givers, som er kendetegnet af en tilsyneladende medfødt lyst og velvillighed til at hjælpe og støtte uden at forvente noget den anden vej. Og det interessante ved denne gruppe er, at det ikke kun er dem, der ofte bliver groft udnyttet af takers – det er faktisk også dem med giver-mentalitet, der når længst i karrieren. Ifølge Adam Grant er giver-mentaliteten nemlig stærkt overrepræsenteret i begge ender af succes-skalaen. Det kan altså gå begge veje, men hvis du vil til tops, er det en risiko, du skal forholde dig til.

2 konkrete metoder til at fremme giver-mentalitet i din organisation

Det kan betale sig i tid og penge at hjælpe og dele med andre. Det er der ikke noget nyt i – det lærte du allerede tilbage i børnehaven. Men hvordan skaber man en kultur, hvor vi hjælper hinanden?

To mulige metoder er reciprocitetscirkler og drikkepenge-ordninger.

1) Reciprocitetscirkler – alle skal spørge om hjælp

Giver-kulturer er afhængige af, at medarbejderne stiller hinanden spørgsmål. Sidder du og putter med opgaverne under rynkede bryn og krum ryg foran computerskærmen, er det svært for dine kolleger at regne ud, om du har brug for hjælp – og til hvad.

En løsning på problemet er ’reciprocity rings’ eller den mundrette oversættelse: reciprocitetscirkler. Her samler man medarbejderne i cirkler, hvor de hver især deler et problem, som de andre skal give ideer til at løse. Fordi alle i gruppen skal spørge om hjælp, fjerner det usikkerheden over for hinanden, og alle bliver sat i en rolle som giver.

For nylig prøvede vi selv en udgave af øvelsen her i bro: Tre grupper diskuterede en kundecase, som vi af forskellige årsager boksede lidt med. Én præsenterede casen, og herefter var det alle i gruppens ansvar at komme med input til at løse opgaven.

Øvelsen sparer tid i længden, fordi du bliver tvunget til at spørge om hjælp, og dine kolleger har til opgave at tilbyde den på stedet. Du får sagt problemer højt, dine kolleger ikke vidste, du havde, og du får respons fra de bedste, der kan hjælpe dig med at løse dem.

2) Drikkepenge-ordninger – beløn andre for at hjælpe

I en perfekt verden kunne ledere fremme giver-kultur ved at belønne medarbejderne for at hjælpe. Virkeligheden er dog mere kompliceret, hvilket følgende studie er bevis på: To teams blev stillet den samme svære opgave. I det ene team blev alle belønnet, hvis det gik godt. I det andet team var der kun en belønning til den medarbejder, der klarede sig bedst – altså en klar opfordring til taker-kultur.

Og resultatet? Du har sikkert gættet det: Konkurrenceteamet løste opgaven hurtigere end samarbejdsteamet. MEN de løste også opgaven mindre præcist, fordi de internt i teamet tilbageholdt information for hinanden.

Efterfølgende gav man konkurrenceteamet en ny opgave, som de fik besked på at løse sammen. Men de løste ikke opgaven bedre, og de blev tilmed langsommere.

Hvorfor? Jo, her er en central pointe:

Da først teammedlemmerne havde set hinanden som konkurrenter, kunne de ikke stoppe igen. De kunne altså ikke drives til at stole på hinanden fra den ene opgave til den anden.

Intern konkurrence kan være sundt, men det skal gøres varsomt, hvis man vil fremme en giver-kultur. Virksomheder som Google og Zappos har haft succes med den såkaldte drikkepenge-ordning.

Den går helt enkelt ud på, at kollegaer kan give hinanden drikkepenge for at være hjælpsomme. Man kan fx sende hinanden tak-for-hjælpen-beskeder over intranettet, der lægger et par dollars oven i lønposen. Beskederne er tydelige for alle, så man kan se, hvem i firmaet der er mest generøs. Medarbejderne arbejder stadig for bonus og lønforhøjelse – men oven i det bliver samarbejdende opførsel også belønnet.

Belønningen for giver-opførsel må ikke være for høj, så jagten på at få belønningen overskygger viljen til at give. Men gjort og præsenteret på den rigtige måde kan ledere anspore medarbejdere til at give og anerkende andre for at give – og de sender et klart signal til organisationen om, at det betyder noget.

Ban vejen for dine medarbejdere

Uanset hvilken metode eller strategi man vælger, er det helt afgørende, at lederen går forrest, hvis man vil skabe en giver-kultur i en organisation.

Moralen i det hele, som jeg gerne vil have dig til at tage med ud i verden, er: Hvis der er noget, du vil have – så gå ud og giv det til andre.

 

Men…

Hvad nytter det, at du nu kender den vigtigste factor for succes, hvis du står og mangler de helt rigtige lokaler til din virksomhed, hvor denne succes kan udfolde sig? Er du på udkig efter et nyt lokale,? Så kan du se hele landets ledige erhvervslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser på Ejendomstorvet.dk. Klik her for at starte din søgning allerede nu!

 

Intro til ejendomsinvestering – Afkast, tidshorisont & risiko

Indlægget er skrevet af Halfdan Timm

Hvis du spørger en almindelig dansker om ”investering”, tænker vedkommende sikkert på aktier. Ud over aktier er også investering i obligationer en ofte anvendt mulighed. Mange kombinerer de to for at sprede deres risiko. De forholdsvis få danskere, der investerer i ejendomme, gør det typisk i form af en investeringsforening og tidligere i form af et kommanditselskab med ubegrænset, personlig og solidarisk hæftelse for kommandanterne.

Der er fordele og ulemper ved investering i fast ejendom sat op mod de andre muligheder, du har for at placere dine penge.

De kan grundlæggende deles op i fire overskrifter – hvor meget arbejde du har med din investering, hvor likvid din investering er, hvor stor risiko du har og hvor stort et afkast du får af dine penge.

Vi kan sætte overskrifterne således op:

Arbejde med din investering:

  • Obligationer: Intet.
  • Aktier: Afhænger af din strategi. Mange eksperter anbefaler ”køb og hold”, hvor der intet arbejde er. Vil du være aktiv, tager research tid.
  • Ejendomsinvestering: Moderat løbende arbejde, hvis du ikke outsourcer ejendomsadministrationen. Dette er behandlet i et senere punkt. Regn med en time eller to om måneden i snit.

Likviditetsgrad:

  • Aktier: Meget likvid (nogle gange ”for likvid”, hvis du gearer din investering og tvinges til at trække dig ud på det forkerte tidspunkt).
  • Obligationer: Løber typisk over 1-10 år. Illikvid indtil obligationen udløber, med mindre du sælger med et kurstab.
  • Ejendomsinvestering: Illikvid. At sælge din ejendom tager tid, og det koster i øvrigt penge til tinglysning, bank og ejendomsmægler. Din investering er bedre, jo længere du venter. Du kan belåne dine ejendomme ved likviditetsbehov.

Risiko:

  • Aktier: Stor risiko. Markedet går op og ned hele tiden. Kinesiske aktier tabte 40 % af værdien over en uge i 2015. Danske aktier tabte 15 % de første uger af 2016 efter et ellers stærkt 2015.
  • Obligationer: Lille risiko. Du mister kun dine penge, hvis landet, hvis obligationer du har købt, går konkurs. Skete sidst for Argentina i 2001, og Grækenland var tæt på i sommeren 2015. Zimbabwe kan i øvrigt ikke anbefales til obligationer af samme årsag.
  • Ejendomsinvestering: Lille risiko!

Risikopunktet er meget vigtigt. Hvis dine aktier taber 50 % i værdi, skal de stige 100 % bare for at vinde det tabte ind igen. Du taber ikke penge på din ejendomsinvestering, og det akkumulerede overskud bliver til mange penge over tid. I Tony Robbins’ bog ”Money – Master the Game” er en af de vigtigste indledende pointer, at dine investeringer bør strikkes sammen, således at du aldrig taber penge, fordi det er så dyrt.

Afkast over tid:

Dette punkt er i sagens natur svært at sige noget om. En dygtig aktieinvestor vil tjene mange penge her, mens en amatørinvestor risikerer at tabe en stor formue.

Vi kan dog til at starte med fastslå renten og derved afkastet af investeringer i obligationer. Afhængigt af landet og løbetiden får du en rente på 1-3 % for danske statsobligationer, der er blandt de mest sikre i hele verden og derfor også dem med det ringeste afkast. Et afkast på 1 % med en 1-årig eller 3-årig obligation taber du takket være inflationen faktisk netto penge på!

Aktier er mere risikofyldte end obligationer. Den risiko skal naturligvis honoreres med en højere præmie. I bogen ”Din Økonomi” kommer de to CBS-professorer Michael Møller og Niels Christian Nielsen frem til, at du for at tage risikopræmien med aktier – og risikere at sælge på det forkerte tidspunkt, hvis fx din bank trækker stikket med en gearet investering – får et merafkast i forhold til obligationer på 2-3 %.

Det betyder, at dit årlige afkast med aktier bør ligge på ca. 6 %. Kigger vi 100 år tilbage, har aktier i USA, efter inflation, givet et afkast på 8.5 %. Danske aktier har givet et lidt mindre afkast.

Det er svært at spå – især om fremtiden. Men et godt bud er, at du rammer 5-7 % afkast om året med aktier.

Med ejendomsinvestering er det ligeledes svært at give et fast tal for, hvor mange penge du står til at tjene.

Vi søger således en investering med højere afkast og mindre risiko mod at give afkald på en vis likviditet i investeringen og et mindre løbende arbejde.

 

Leder I efter et nyt kontor?

Hvis I er på jagt efter et nyt kontor til jeres virksomhed, kan I starte jeres søgning på Ejendomstorvets portal. Her er hele landets ledige erhvervslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser annonceret. Se meget mere lige her.